Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hover Sogn (Tørrild Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1890: 64 levede af immat. Virksomhed (20 Landbrugsskoleelever), 606 af Jordbr.,
361 af Industri, 40 af Handel, 134 af forsk. Daglejervirks., 38 af deres Midler, og 32
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hover (1340: Houærth), ved Landevejen, med Kirke
(noget S. V. for Byen), Skole, Forsamlingshus (opf. 1896), Folkehøjskole
(noget fra Byen, „Grejsdalens Højsk. og Landbrugssk.“, opr. 1879),
Teglværker og Kro; Ure; Høgsholt med Skole. Gaarde: Hovertoft, Ureskov
med Pogeskole. Hovedgaarden Lerbæk har 55 1/2 Td. A. og E. Hrtk.
og 5 1/2 Td. Skovsk., 900 Td. Ld., hvoraf 100 Eng (90 i Skibet S.), 260
Skov, 40 under Huse, Resten Ager; til Ejendommen høre af Fæstegods 3
Td. H. Rugballegaard har 14 7/8 Td. A. og E. Hrtk. og 172 Td. Skovsk.,
259 Td. Ld. (c. 5 i Jelling S.), hvoraf 12 Eng, 70 Skov, Resten Ager;
desuden 12 Td. Ld. Fæstegods og 2 Huse. Andre Gaarde: Bavngd.,
Sophielund, Petersminde, Ureskovgd., Bøgager, Gd. med Teglværk (om Somr.
50-60 Arbejd., aarl. Prod. c. 7 Mill. Sten). Holmsmølle, Lerbæk Mølle
og Hopballe Mølle, Vandmøller. Grejsdalens Hammerværk (anl. 1867;
Fabrik for Agerdyrkningsredskaber, c. 60 Arbejdere; Hovedbygn. i
Renæssancestil).
Hover S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 3. Udskrivningskr.’ 243.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten og Munkesten. Eet Vindue ses tilmuret. I
den senere Middelalder fik Koret Hvælving, medens Skibet beholdt sit Bjælkeloft, og
samtidig tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af
Munkesten, nu kun lidt højere end Skibet (senere ombygget 1850 og 1876).
Vaabenhuset, af store Mursten, er senere ombygget. I Skibets Nordside ses en tilmuret
Dør, der har ført ud til et nu nedbrudt Gravkapel for Etatsr H. L. Nissen, † 1707,
og Hustru. Altertavle i Barokstil med Malerier (Nadveren i Midtpartiet). Romansk
Granitdøbefont med Relieffer. Prædikestol fra 1684 med Nic. Nissens og Hustrus
Navne og Vaabener. Series pastorum. Over Korbuen et lille Krucifiks.
Malmlysekrone i Barokstil.
Lerbæk ejedes 1436 af Nicolaus Stangebjærg, hvis Datter Ingeborg ægtede Peder
Brockenhuus, der endnu 1505 ejede L., som saa gik i Arv fra Fader til Søn: Joh. B., † 1512,
Joh. B., † 1587, Kjeld B., † 1616, Joh. B., † 1648, Erik B., † 1677 ; sidstn. maatte afhænde
L. for Gæld; 1672 skødede Otte Pogwisch til Saltø den (83 Td. H.) til Landsdommer
Nicolaus Nissen († 1684), hvis Arvinger 1690 skødede den (55) med Rugballegd. (19)
og Gods til deres Broder Nicolaus Nissen, som 1695 afhændede den til Broderen Justitsr.
H. Lorens Nissen († 1707), og han skødede den 1704 til Gehejmer. Matthias Moth
(† 1719), hvis Datter Amalie Margr. M. bragte den til sin Mand Baron Chr.
Güldencrone til Vilhelmsborg; han skødede L. (45, Skovsk. 5, Møllesk. 4, Gods 204 Td. H.)
1730 til Kronen, som 1743 paa Aukt. solgte den (54, Tiender 19, Gods 209) for 16,200
Rd. til Justitsr. Eman. Thygeson, der s. A. afstod den til Svogeren Henrik
Ammitzbøll og Klemens Marcussen († 1755), hvilken sidste blev Eneejer, hvorefter den ved
Aukt. for 30,144 Rd. gik over til Landsdommer Simonsen til Elvedgd. og Mogens
Nellemann († 1789), der blev Eneejer og 1783 for 37,000 Rd. skødede den (45, med
Tiender og Gods 225 Td. H.) til Sønnen Kammerr. Jens N. († 1824), som 1800
skødede den (55, Tiender 78, Gods 117) for 71,000 Rd. til Stiftamtmd. Nic. Eman.
de Thygeson; han skødede den 1803 for 120,400 Rd. til Jens Schoutrup, som solgte
den s. A. for 63,000 Rd. til Forpagter Joh. Konr. Stautz, † 1818. Senere ejedes den
af R. Ingwersen, der 1843 solgte den for 96,000 Rd. til F. A. Søltoft, og han
solgte den 1874 for 700,000 Kr. til den nuv. Ejer, Landvæsenskommissær G. Sass. —
Hovedbygningen, der er omgiven af Grave, bestaar af 3 grundmurede Fløje i
1 Stokv. med Kælder og er opf. eller ombygget i Slutn. af 18. Aarh. (Sydfløjen er
gammel, af Munkesten); Gaarden er restaur. 1890-91.
Rugballegaard nævnes 1473 og ejedes i Beg. af 16. Aarh. af Anders Friis, 1542
af Jørgen Friis, saa af Brodersønnen Albert Friis, dennes Datter Sophie, g. m. Fr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
