Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hover Sogn (Tørrild Herred) - Kollerup Sogn (Tørrild Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Munk, fra hvem den ved Indførsel kom til Ditl. Pogwisch, der 1625 solgte den til
Reinhold Heiderstorf; han solgte den 1634 til Jfr. Helvig Arenfeldt, der ægtede
Manderup Abildgaard; derpaa ejedes den af hendes Slægtninge, saa af ovenn. Nic.
Nissen († 1684) og Sønnen Nicolaus N. († 1717), hvis Enke fragik Arv og Gæld,
saa af Peder Thøgersen Lassen til Rødslet m. m., † 1738, hvis Enke skødede den
til Rasm. Stæhr († 1752), som 1750 solgte den for 1800 Rd. til Konr. Jørgensen
Tranekjær; hans Enke solgte den (18 Td. H.) 1757 til Malthe Friis og han den 1760
til Peder Hellesen; denne solgte den 1766 ved Aukt. for 7600 Rd. til Chr. Kallager
til Mejlgd. og denne den 1770 for 5784 Rd. til Ritmester Chr. Ehrenreich Brockdorff;
han afhændede den 1773 for 6990 Rd. til Birkedommer Andr. Tolstrup, der 1785
skødede den for 8720 Rd. til Laurs Kilstrup, og han solgte den (12 Td. H. og et
Møllested) 1798 for 11,300 Rd. til Christen Beck, der 1800 skødede den for 11,000 Rd.
til Ertmann Kirstein i Kappeln. Alt paa D. Atl.’s Tid var den dog en ukomplet
Hovedgd. Nuv. Ejer er K. Larsen Utke, der købte den 1897 for 120,000 Kr.
Hovedbygningen, 1 Stokv., er opf. 1862.
I Grejsdalen paa Hovertoft Eng har der været en hellig Kilde.
Paa Lerbæk Mark holdt Fr. VII Revue 18/9 1848 over en Del af den fra Krigen
hjemvendende Hær.
Kollerup Sogn, det mindste i Herredet (næst Vejle Landdistr.), har til
Anneks Vindelev i Nørvang Hrd. og omgives af dette (Grejs, Vindelev og
Hvejsel S.) og Jelling S. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/4 Mil
N. V. for Vejle. De højtliggende, temmelig jævne Jorder (Birtehøj, 378 F.,
119 M.) ere overvejende lerede, dog med kun tyndt Muldlag. Kollerup
Skov, Præstegaards Skov, Brandbjærg Nørre- og Sønderskov.
Fladeindholdet 1896: 2335 Td. Ld., hvoraf 4088 besaaede (deraf med Hvede 38,
Rug 198, Byg 249, Havre 450, Blands. til Modenh. 86, Grøntf. 26, Kartofler 10, andre
Rodfr. 31), Afgræsn. 473, Høslæt, Brak. Eng m. m. 519, Have 11, Skov 182, Moser 6,
Hegn 8, Veje og Byggegr. 47 Td. Kreaturhold 1898: 153 Heste, 732 Stkr. Hornkv.
(deraf 512 Køer), 183 Faar, 524 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 172 Td.; 36 Selvejergde. med 156, 39 Huse med 16 Td.
Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 465 (1801: 243, 1840:
484, 1860: 537, 1890: 464), boede i 90 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17
levede af immat. Virksomhed, 312 af Jordbr., 68 af Industri, 3 af Handel, 40 af forsk.
Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kollerup (1329: Koldorph, 1340: Koldorp) med
Kirke, Præstegd. og Sparekasse (opr. 1873; 31/3 1900 var Spar.
Tilgodehav. 6764 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 1366 Kr., Antal af Konti 64);
Hygum (1460: Høwm) med Skole og Mølle; Lureby. Saksmose, Huse.
Hovedgaarden Brandbjærg har 25 7/8 Td. H., 411 Td. Ld., hvoraf 14 1/2
Eng, 53 Skov, Resten Ager; Dampmejeri og 6 Huse. Hovedgaarden
Skovgaard har 22 1/4 Td. H., 287 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 6 Mose, 24
Skov (Jelling S.), 7 Have, Gaardspl. m. m., Resten Ager; 3 Huse. Andre
Gaarde: Kollerupgd. Tømmergd., Munkholm (før Elisalyst).
Kollerup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørvang-Tørrild
Hrdr.’s Jurisdiktion (Vejle), Vejle Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 244. Lægd. Kirken
tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib
og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af raa Granit og Fraadsten; ved senere
Ombygninger er der anvendt Munkesten. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet,
hvis hvælv. Underrum senere indrettedes til Gravkapel for Familien Brockdorff; men
det blev Forhal ved en Ombygning 1870, da Taarnets øvre Del og Skibets og
Korets Sydside ommuredes, ligesom et Vaabenhus mod N. nedbrødes. Altertavlen er
en Kopi af Blochs Maleri i Holbæk Kirke, malet af Pastorinde Jensen, Æbeltoft.
Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver. Prædikestol fra 1870. Over den rigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
