- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
468

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holstebro (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

31/3 1875 (se i øvrigt S. 299 flg.). Under Anlæg er en Statsbane
Holstebro-Herning ifl. Lov af 27/4 1900; til Anlægget kan anvendes 2,375,000
Kr.; Kommunerne skulle erstatte Statskassen 25,000 Kr. pr. Mil af
Udgifterne ved Anlægget med 1/15 aarl. I Driftsaaret 1900-1 solgtes i H. paa
Statsbanen 62,437 Billetter; der ankom af Gods 30,483 og afgik 10,901. T.

Historie. Byen nævnes første Gang 1287 som Hwolstathbro (1340:
Holzstathbroo, 1350: Holstethbro, 1373: Holstetbro, 1403: Holthzbro, osv.). Det er saaledes
en gammel By, hvis Beliggenhed er bleven bestemt ved den mest bekvemme
Overgang over Storaa her, hvor den gamle Kvægdriftsvej gik. Hvornaar den er bleven
Købstad, vides ikke. Dens ældste kendte Privilegier ere givne den af Chr. III 21/5
1552, da de tidligere vare brændte s. Aar ved en stor Brand i Byen (se Saml. til j.
Hist. X S. 168 flg.); de ere senere blevne bekræftede bl. a. 1604. Byen var i gamle
Dage Harsyssels Hovedstad, idet Sysseltinget holdtes her, i alt Fald i Slutn. af
Middelalderen. Men i øvrigt har den aldrig haft større Betydning. Den har kun haft
den ene Kirke (S. for Aaen har der dog paa „Kapelmark“ ligget et Kapel i den
katolske Tid) og aldrig noget Kloster eller nogen mild Stiftelse i Middelalderen [1]. At
Byen i Middelalderen har haft et Præstegilde, ses af et Brev fra 1510, hvori der
nævnes Præstegildegaard, som oprindl. hed Fuglsang og laa N. for Aaen, S. for
den nuv. Vestergade. Mod N. uden for Byen havde Ribe Bispestol en Gaard, hvor
Bisperne residerede, naar de opholdt sig paa Egnen, med tilliggende Jorder og
Bøndergods; flere Breve, der ere udstedte herfra, have til Underskrift „Ex curia nostra
episcopali in Holstebro“. Maaske have Kongerne ogsaa boet her, naar de gæstede
Byen; Chr. I’s Privilegier for Nykjøbing paa Mors fra 1460 ere saaledes udstedte
fra H.; denne Konge vides flere Gange at have opholdt sig i H., ligesom Kong
Hans gæstede den bl. a. 1513 og Chr. III 1542; et kgl. Brev af 16/9 1560 er ogsaa
dateret herfra. For øvrigt ligger der N. for Aaen, S. for Vestergade, en svag
Højning, „Slotspladsen“, hvor man endnu ind i 19. Aarh. kunde skelne Grave mod V.,
N. og Ø., medens Pladsen mod S. værnedes af Aaen; der skal her have staaet et
kgl. Slot. Bispegaarden, hvorved der var en Barfred, og som laa paa Skolegade,
(Navnet „Bisgaardsjorderne“ minde endnu om den), tilfaldt efter Reformationen
Kronen og var under Navn af „Holstebrogaard“, „Kongens Gaard“ og „Biskopsgaard“
bortforlenet og fra 1599 lagt under Lundenæs; 1618 skødede Kronen Gaarden til
Christen Hansen (Baden) til Nørgaard; 23/11 1630 skænkede Kongen den til Byen, og 4
Aar efter fik den Tilladelse til at nedrive Bygningerne. Senere opførtes en ny Gaard
paa dens Jorder, „Holstebro-Bisgaard“, der laa paa Nørregade og brændte 1734.

Fiskeriet i Aaen, som nu er ubetydeligt, har vel haft nogen Betydning, men
Byens vigtigste Erhverv har Handelen været, om den end tidligere skadedes ved den
Bestemmelse, at Øksne skulde udføres over Ribe, ligesom Handelen paa Limfjorden
baade i 16. og 17. Aarh. led under Overgreb fra Aalborg. Handelens Blomstringstid
var i 16. og 1. Halvdel af 17. Aarh.; den dreves navnlig over Hjerting paa Holland,
med Udførsel især af Huder og Indførsel af Kolonialvarer og Klæde, over Ribe med
Hamburg og Lübeck, med Udførsel især af Uld, for hvilken Vare H. var særlig
bekendt, og over Aalborg, med Udførsel især af Korn. De to største
Købmandsfamilier omkring 1600 vare Lægaard og Solgaard. Krigene i 17. Aarh. have vel gjort
Byen en Del Skade, navnlig var den i Krigen 1657-60 en Tid lang besat af Fjenden;
men det er dog særlig de hærgende Ildebrande, der satte den tilbage. Foruden den
ovenn. Brand 1552 nævnes Brande 1576, der gjorde saa stor Skade, at Borgerne,
„der skulle være meget forarmede“, ved kgl. Brev af 11/6 1577 indtil videre bleve
fri for Skat og al anden Tynge; 1603, der ligeledes havde til Følge, at de
brandlidte ved Brev af 5/10 1604 fritoges for Skat i nogle Aar, 1/7 1651, 28/7 1697, da 46
Gaarde brændte og kun den ringeste Del af Byen blev staaende, 1698, 8/4 1720,
22/7 1733, da Øster- og Vester- samt noget af Nørregade gik op i Luer, 1734, da
Ilden atter rasede i Nørregade, 1784 og 7/7 1794, da hele Østergade brændte. I 2.
Halvdel af 18. Aarh. stod Byen i Stampe; 1769 havde den 679 Indb. (1672: 500
Indb.). I Beg. af 19. Aarh. trak Ringkjøbing en Del af Handelen til sig, som nævnt


[1] Af et Brev fra 1510, iflg. hvilket Kield Digsmed, Præst og Vikar i Viborg, skænkede sin
Gaard i H. til Helligaandshuset i Aalborg, ses, at samme Stiftelse fra tidligere Tid ejede en
Gaard i Byen, idet der nævnes „den Helligaands Hus’s Vaaning i H.“. Dette har givet
Anledning til den Misforstaaelse, at Aalborg Helligaandshus har haft en Filial i Holstebro.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 16:33:23 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free