Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gudum Sogn (Skodborg Herred) - Fabjærg Sogn (Skodborg Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overdraget nogle af Landets Prælater at beskytte dem mod Biskoppen. I Spidsen for
Klosteret stod en Priorisse, medens en Prior (oftest en verdsl. Adelsmand)
forvaltede Jordegodset og sørgede for Nonnernes Underhold. Til at besørge
Gudstjenesten var der nogle Præster, og det er aabenbart til dem, der sigtes i et af Peder
Syv optegnet Ordsprog om en skinhellig Hykler: „Han er saa hellig som en
Gudummunk“. Klosteret ejede det meste af Gudum Sogn foruden en Del Gods i de
omliggende Hrdr.; 1439 fik det Patronatsret til N.-Nissum Kirke, 1494 til Fabjærg
Kirke. Ved Reformationen inddroges Klosteret under Kronen, der 1537 forlenede det
til Jens Thomesen Sehested til Holmgd. og senere til Sønnen Malte S., Iver Munk,
Otte Emiksen og Axel Brahe; dog vedbleve Nonnerne en Tid at have deres
Underhold i Klosteret; endnu 1572 var der 3 tilbage. Fra 1585 blev det henlagt til
Løn for en af Landsdommerne; 1670 lagdes det ind under Ryttergodset; fra 1683
forestod Gabriel Grubbe Gudumkl. Ved Ryttergodsets Salg blev G. (23, i alt 162
Td. H.) købt 1717 for 8499 Rd. af Kapt. Andr. Rask, hvis Arvinger, deribl. Major
Andr. R., 1732 skødede G. med Tiende, Møllesk. og Gods (23, 28, 10 og 207 Td.
H.) til Forpagter Mads Staby († 1756), som 1751 skødede den til Svigersønnen J. Fr.
Vedel († 1800), og han solgte den til Præsten Lars Jelstrup, som 1762 skødede
den med nogle Huse til Christen Olesen († 1784). Derefter gik den fra Fader til
Søn: Iver O., † 1832, Christen O., † 1854, Iver O., † 1902, og den nuv. Ejer P.
Olesen, der overtog den 1882 for 180,000 Kr. — Af Klosterbygningerne findes,
naar undtages Kirken, intet Spor. Aar 1624 gaves Tilladelse til at nedbryde det
gml. Bryggers- og Bagerhus for dermed at forbedre de andre Huse, og 1631 brændte
en Del af Klosteret, hvorefter Lensmanden Laurids Belov 1656 paa Kongens
Befaling opførte en ny trefløjet Hovedbygning, til hvilken Kirken ligesom før sluttede sig
som 4. Fløj, mod S. (en Tegn. fra ca. 1670 findes hos Resen; i en Synsforretn. af
1710 omtales Bygningerne). Den nuv. Bygning, i samme Længderetn. som Kirken,
med en Fløj ved Østenden, i 1 Stokv., er opf. af Christen Olesen i 18. Aarh.; i Haven
N. for Bygningen kan endnu ses, hvor Klosterhaven har ligget.
Surkjær har været en Hovedgaard, der 1549 ejedes af Væbneren Anders Spend.
— Trabjærggaard har været en Hovedgd., der 1493 ejedes af Jep Christensen,
1496 af Hans Olufsen, der førte Slægten Galskyts Vaaben og efterlod T. til sin
Svigersøn Niels Spend, hvis Søn Jens S. ejede den 1553; 1616 ejedes den af Fru
Karen Nielsdatter og 1619 af Jmfr. Edel Rytter. — Østergaard har været en
Hovedgd., der c. 1400 ejedes af Peder Nielsen, c. 1450 af Hans og Malte Krabbe,
1580 af Christen Juel, der 1574 fik den ved Mageskifte med Kronen. — I
Tangsgaard nævnes 1440 Jens Persen Hjul; 1486 tilhørte Gaarden Gudum Kloster; endnu
1661 hørte den under Gudumkl. — Skodborggaard, efter hvilken Herredet har Navn,
og hvor Herredstinget holdtes vistnok til Beg. af 17. Aarh., gav Albert og Anders
Glob 1504 til Gudum Kl.
Ved Lind har ligget en Voldplads, Trælborg (nævnt i Præsteberetn. 1638), der
nu er udjævnet; den var mod N. begrænset af en Dal, ligeledes mod Ø. og V. af
naturlige Lavninger, medens der mod S. havde været en Grav; der er ikke fundet
Spor af Murværk. — Paa en Høj paa Grænsen af Fabjærg Sogn har der i
Middelalderen staaet et Stenkors. — I Dalen neden for Gudumkloster har der været en
hellig Kilde, Vor Frue Kilde. Desuden skal der have været Sundhedskilder ved
Tangsgde., ved Østergd. (Ravnskilde), Trabjærggde. (Skovkilde) og Viumgd.
(Plumkilde), alle nævnte 1638.
Ved Havskov er der fredlyst 3 anselige Gravhøje, ved Sønder-Tang 2, ved
Tangsgde. 2 og ved Gudum Præstegd. 4, deribl. den anselige Kongshøj. — Paa
Hestbækgaard Hede ligger en utallig Mængde smaa Tuer, Holmgaards Knopper, til
Dels af Form som Gravhøje. Sagnet vil vide, at en engelsk Hær er begravet her;
men Tuerne ere kun naturlige Sandflugtsdannelser.
Klosterhedens Skovdistrikt, der ligger i Rom, Lomborg, Flynder, Møborg, Gudum,
Fabjærg og Resen Sogne, bestaar af Klosterhedens og Kronhedens Plantager, der
paabegyndtes 1880 og tils. udgøre 11,191 Td. Ld., hvoraf dog i 1902 kun c. 4670
vare beplantede.
Fabjærg Sogn, Anneks til Gudum, omgives af dette, N.-Nissum,
Nørlem og Rom Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 1 Mil
S. Ø. for Lemvig. De højtliggende, nogle Steder bakkede Jorder, med
Affald mod S., ere dels lerede, dels muldede med leret Underlag, dels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
