- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
594

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vind Sogn (Ulvborg Herred) - Timring Sogn (Ulvborg Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Af Gravhøje er der fredlyst ved Vindgab 1, ved Blaabjærg 1, ved Røjkjær 3 og
ved Gammelvind 1.

Sognet var c. 1520-29 Anneks til Vinding, derefter et eget Pastorat; 1566 ansøgte
Præsten i Idum forgæves om, at Vind efter den dav. Præsts Død maatte annekteres
til Idum. Vistnok 1577 blev Vind Anneks til Vinding.

Timring Sogn omgives af Hammerum Hrd. (Vilbjærg, Nøvling og
Snejbjærg S.), Bølling Hrd. (Vorgod og Brejning S.), Hind Hrd. (N.-Omme
S.) og Vinding Sogn. Kirken, noget mod N. Ø., ligger 3 Mil S. S. Ø. for
Holstebro og 5 Mil Ø. N. Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende, bakkede
Jorder (Skovbakke, højeste Punkt: Trehøje, 323 F., 101 M., med vid Udsigt)
ere sandede med meget betydelige Hedestrækninger og Moser (Højmose og
Trøstrup Mose). Af Plantagerne nævnes den af Hedeselskabet ejede
Timring Pl., 500 Td. Ld., anl. 1889. I Sognet løber Vorgod Aa.

Fladeindholdet 1896: 11,992 Td. Ld., hvoraf 2443 besaaede (deraf med Rug
712, Byg 204, Havre 904, Boghvede 35, Bælgsæd 4, Spergel 158, Blandsæd til
Modenh. 73, Grøntf. 87, Kartofler 184, andre Rodfrugter 82), Afgræsn. 3158, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 1142, Have 24, Skov 91, ubevokset 408, Moser 423, Kær og
Fælleder 180, Hegn 20, Heder m. v. 3937, Veje og Byggegr. 148, Vandareal m. m.
17 Td. Kreaturhold 1898: 335 Heste, 1298 Stkr. Hornkvæg (deraf 773 Køer),
1843 Faar, 642 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 80 Td.; 22 Selvejergde.
med 52, 116 Huse med 27 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901
914 (1801: 197, 1840: 293, 1860: 484, 1890: 844), boede i 180 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 45 levede af immat. Virksomhed, 656 af Jordbr., 80 af Industri, 13
af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Timring Kirkeby (c. 1340: Timbringh) med Kirke,
Præstegd., Skole (ved Mosegaard), Missionshus (opf. 1900), Andelsmejeri
og Mølle; Najbjærg; Tiphede (Tephede) med Filialkirke, Missionshus (opf.
1896), Skole og Mølle; Birkmose med Pogeskole. Hovedgaarden Møltrup
har 13 Td. H., c. 400 T. Ld., hvoraf 40 Eng, 19 Mose, 10 Hede, Resten
Ager. Ved Møltrup et Forsamlingshus (opf. 1890). Skovbjærg med
Missionshus (opf. 1898). Heldmusdal, Gd. og Huse; Knibsdal, Gd.; Bjerregd., Gd.
og Huse med Pogeskole; Kjærgde.; Kirkegd.; Risgde.; Mosegde.; Hjortsballe,
Gd.; Feldbjærg, Gd.; Grimstrup, Gd. med Mølle; Nygd.; Tarp Huse;
Smækbjærg Huse; Mølsted, Gd.; Elkjær, Gd.; Trøstrup, Gd.; Brikshus; m. m.

Timring S., een Sognekommune med Vilbjærg-Nøvling Pastorat, hører
under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- og
Videbæk Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5.
Udskrivningskr.’ 60. Lægd. Timring Kirke tilhører Ejeren af Møltrup.

Den uanselige Kirke (ifl. Præsteindberetn. 1638 tidligere kaldet „Sanct Trab“),
paa en Bakke, bestaar af Skib og Kor, Underdelen af et Taarn mod V. og Vaabenhus
mod S. Skib og Kor (med flade Lofter) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa
Sokkel med Skraakant. I 1773 ere Murenes øverste Dele ombyggede med smaa røde
Mursten. Taarnet, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet (nu lukket med
en Mur) samt en lille Udbygning mod N. med Adgang til et Pulpitur, er nu kun
lidt højere end Skibet; det er ligesom Vaabenhuset af Granitkvadre og Mursten.
Altertavle, med et Maleri (Christus indbydende Menigheden) fra 1884 af Anker Lund, og
Prædikestol i Barokstil med Snitværk. Romansk Granitdøbefont med snoede Rundstave.

Filialkirken i Tiphede er opf. 1901 i italiensk Stil af røde Mursten som en Korskirke
med hvælvet Loft og høj Kuppel (Arkitekt: Wiinholt). Altertavlen er et Maleri (Johs. 21).

Møltrup ejedes 1577 af Jørgen Splid til Mindstrup, derefter af dennes Døtre
Helvig og Mette S. Den blev 1640 solgt af Fru Helvig Skade, der havde arvet
den efter Mette Splid († 1638), til Palle Rosenkrantz; siden ejedes den af Fru
Susanne Krabbe (Enke efter Niels Friis til Krastrup), hvis Arvinger 1657 solgte den
til Ove Blik (se Villads Christensen, En Adelsslægts sidste Dage, i Saml. til j. Hist.
3 R. I S. 113 flg.). 1684 skødede hans Arvinger M. (8 Td. H.) til Borgmester Claus
Christensens Arvinger, der 1685 skødede den (18 Td. H.) til Christen Linde, fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:38:07 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0626.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free