Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribe (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gods; se S. 320). Ved kglt. Brev af 11/1 1554 blev Puggaards Stiftelse
med tilhørende Gods lagt til Hospitalet (se S. 659), mod at dettes
Forstander skulde give 12 fattige Peblinge Underhold og bidrage til 5 Høreres
Løn ved Katedralskolen. Senere forøgedes Hospitalets Formue ved andre
Gaver, deraf ogsaa fra private, ligesom det ogsaa en Tid fik større
Indtægter ved at optage Lemmer, mod at de indskød Kapital, som efter
deres Død tilfaldt Stiftelsen. Ved Anordning af 14/9 1652 bestemtes
Lemmernes faste Antal til 63; desuden var der et ubestemt Tal, som fik
Kosten uden at bo i Hospitalet. Nu optager det 16 Lemmer (4 Mænd og
12 Kvinder), som faa fri Bolig, Lys, Varme, Vask, Medicin og Lægehjælp
samt 34 Øre dagl.; desuden faa 6 Personer af den dannede Middelstand
(„Pensionærafdelingen“) Bolig osv. samt hver 170 Kr. aarl., og 7 Personer
uden for Hospitalet faa en aarl. Pengeunderstøttelse (32 Kr.), men disse
Understøttelser agtes efterhaanden inddragne til Fordel for Hosp. Beboere.
Hospitalet ejer Jord af 11 Td. Hrtk. samt Kongetiende af Gaverslund, Næsbjærg,
Aarre, Vejrup, Starup, Grimstrup, Roust, Hjortkjær, Lustrup og Henne Sogne og
en Kapital paa 159,218 Kr. Bygningerne ere brandforsikrede for 105,172
Kr. Det bestyres under Stiftamtmandens og Biskoppens Direktion og
Borgmesterens, St. Katharinæ Kirkes Sognepræsts og Fysikus’ Inspektion af en
Forstander.
Hospitalet har stadig sin Plads i det gamle Sortebrødrekloster, en i
antikvarisk og arkitektonisk Hens. lige interessant Bygning, der i
Hovedsagen er bevaret som, da Munkene forlode den ved Reformationens
Indførelse (en fuldstændig Restauration under Ledelse af Prof. H. C. Amberg
er projekteret af Staten). Den er overhovedet den ældste, helt bevarede
Klosterbygning i Landet, opf. ved Midten af 13. Aarh. Den bestaar af
4, omtr. under rette Vinkler sammenbyggede Fløje, der omslutte en firkantet
Gaard, „Fratergaarden“ (60X54 F.), i hvis Midte staar et stort Lindetræ.
Til Nordfløjen slutter sig Klosterkirken, den nuv. St. Katharinæ Kirke (se
Grundpl. S. 653). Alle 4 Fløje ere i to Stokv. med tykke Ydermure af
røde Munkesten, dels i sædvanligt Munkeskifte (i Vestfløjen og i Sydfløjen
undt. dennes Østgavl), dels i et Skifte, hvor en Binder følger efter hver
Løber (i de andre to Fløje og i Sydfløjens Østgavl; jvfr. under St. Katharinæ
Kirke). Paa alle Fløjes Gaardside er der foroven Tandsnit og mellem 1. og
2. Stokv. en ejendommelig, gennembrudt, kløverbladformet Frise, denne sidste
dog ikke paa Østfløjen, men derimod ogsaa paa Vestfløjens vestl. Ydermur
og Sydfløjens Vestgavl. I Sydfløjens Nordmur er der indsat 3 Teglsten
med Christushoveder i Hautrelief. Ind mod Fratergaarden have alle Fløje
oprindl. i nederste Stokv. aabnet sig med spidsbuede, smukt profilerede
Arkader, men disse ere nu tilmurede. Bag Arkaderne strækker sig den
gamle Korsgang, hvorfra Indgangen som sædvanlig var dels til Rummene
i Klosteret, dels til Kirken. Korsgangen, med spidsbuede Krydshvælvinger,
er endnu helt bevaret i Østfløjen, delvis i Nord- og Sydfløjen. Nordfløjen, som
aldrig har været bredere end nu og med et Halvtag støtter sig til Kirkens
sydl. Sideskib, indeholder i nederste Stokv. ikke andet end Korsgangen,
og det samme er nu Tilfældet ved Østfløjen, efter at det øvrige af denne
er nedbrudt; 6 Fag vare allerede borte 1652, og Resten styrtede ned
under en Storm i Slutn. af 17. Aarh. I dette forsvundne Parti fandtes
længst mod N. et stort, overhvælvet Rum, der brugtes som Spisestue for
Katedralskolens Disciple, saa længe de fik Kosten i Hospitalet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
