Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribe (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samt i Sønderjylland. 1523 forlenede Fr. I det med Byens St. Jørgensgaard. Om
Striden med St. Nicolai Nonnekloster se ovfr. I 1531 blev Klaus Sested forlenet
med Johanniterklosteret, bl. a. mod at underholde de dav. Munke. Ved Reform.
Indførelse er det sikkert blevet ophævet, og 1537 fik Klaus Sested kgl.
Befaling til at „nedbryde Taarn, Kirke og det Stenhus udi St. Hans’ Kloster i Ribe“;
men denne Ordre galdt kun en Del af Klosterbygningerne; thi 1542 og senere nævnes
St. Hans’ Gaard og Stenhuset der. Ejendommen skødedes 1547 af Kronen til Klaus
Sested. Senere kom den bl. a. i 2. Halvdel af 17. Aarh. i Feltherre Hans Schacks
Besiddelse, hvis Familie ejede den til Slutn. af 18. Aarh. Om Bygningen se ogsaa S. 660.
Desuden havde R. et Par milde Stiftelser. Tæt V. eller N. V. for
Korsbrødreklosteret laa et Helligaandshus (med Kapel), der hørte til Rækken af borgerlige
Hospitaler. Det nævnes første Gang i et Testam. fra Slutn. af 13. Aarh.; fra den
flg. Tid er der en Del Efterretninger om Gaver af Jordegods og Penge til det.
Ligesom i andre Stiftsbyer stod ogsaa her Helligaandshuset under Domkapitlets Patronat;
et af dets Medlemmer var i hvert Fald i den seneste Middelalder stedse Forstander
for det. Efter Reform. Indførelse beholdt Domprovsten Iver Juel det i Forlening;
men efter hans Død, hedder det i Fundatsen for Ribe alm. Hospital af 1543, skulde
Helligaandsgaarden overdrages Hospitalet. Ganske saaledes blev dog Sagen ikke
ordnet. Da Iver Juel døde 1556, kom kun Helligaandsgaardens Jordegods til Hospitalet,
medens Kongen forbeholdt sig selve Gaarden og dens Grund formedelst dens
heldige Beliggenhed for Riberhus; og Hospitalet fik i Erstatning den gamle Bispegaard
(se S. 662). Alt 1563 solgte dog Kronen Helligaandshuset til Privateje. Hvornaar
det er nedbrudt, vides ikke. — Mod N. uden for Byen, vistnok i Nærheden af
Saltgade, laa en St. Jørgensgaard for spedalske, med Kapel. Dette Hospital nævnes
første Gang i Testam. fra Slutn. af 13. Aarh.; 1523 blev det forlenet til Byens
Johannitermunke, hvem det nu paalagdes at varetage Plejen af de syge foruden at
vedligeholde Gudstjenesten og den dagl. Messe i den hellige Gravs Kirke (se ndfr.),
hvilken St. Jørgensgaarden nylig havde erhvervet. Ved Fundatsen for Ribe Hospital
af 1543 blev St. Jørgensgaarden henlagt hertil, og snart efter ere Bygningerne
vei nedbrudte. — Om et Hellig Kors Hus se ndfr.
Af Kirker havde Byen foruden Domkirken, St. Katharinæ Kirke og de alt nævnte
Klosterkirker og Kapeller endnu 6. St. Peders Kirke, i Forstaden N. for Aaen og V. for
Saltgade, var muligvis Byens ældste Sognekirke (A. D. Jørgensen antager den endog
for den af Ansgar anlagte). Kirken, der nævnes første Gang 1145, blev ikke nedbrudt
efter Reform., men vel nedlagt, medens Menigheden henvistes til St. Katharinæ Kirke;
1548 skænkede Kongen den og Kirkegaarden til Borgerne til Begravelsessted i Pesttid;
senere var den Materialhus; i Slutn. af 16. Aarh. blev den istandsat; 1639 blev
den Garnisonskirke for de to Kompagnier Rytteri, der indkvarteredes i Byen; paa
Grund af Forfald blev der 1673 givet Tilladelse til at nedbryde den, hvilket dog
først skete 1698. Ved Gravninger i Vinteren 1855-56 fandtes den at have været en
lille Bygning af Sten (vistnok Tuf) med Apsis og Taarn. St. Klemens Kirke laa i
den vestl. Del af Byen, lige V. for den nuv. Bispegaards Have. Den nævnes første
Gang 1145; 1479 skænkede Chr. I Kirkegaarden eller rettere hele Kirken til
Korsbrødrene; efter Reform. var der Tale om at gøre den til Byens anden Sognekirke,
men paa Borgernes Anmodning blev den større St. Katharinæ Kirke foretrukken, og
St. Klemens Kirke er vistnok kort efter bleven nedbrudt. Aar 1902 fandtes dens
Fundamenter; den bestod af Skib og Kor med Apsis samt Taarn mod V., opf. af
Tuf med senere Forandringer af Munkesten. St. Hans Kirke, der var til før 1230,
laa i den sydl. Del af Bispegade og blev ogsaa nedbrudt kort efter Reformationen.
St. Michaels Kirke eller Kapel, i Puggaardsgade over for den nuv.
Stiftamtmandsbolig, hørte til Puggaards Stiftelse (se S. 659). Man har ment, at den nuv.
Rektorbolig (se S. 659) skulde være en Rest af den. Den hellige Gravs Kirke, der vistnok
var den yngste, laa i Forstaden mod N. nær ved Tved Aa og var Sognekirke for
Forstadens nordøstl. Del, „Gravs Sogn“. Den er omtalt ovfr. under St.
Jørgensgaarden og blev, efter at den var nedlagt lige efter Reformationen, vistnok kort efter
nedbrudt. Endelig laa der i Forstaden, uvist hvor, St. Bartholomæi Kirke, der nævnes
1474 (Bartholomæi Sogn nævnes 1440). Desuden har der S. for Byen ligget et c.
1500 af Borgmester Las Pedersen Bagge stiftet Hellig Kors Kapel, hvortil var
knyttet et Broderskab eller muligt et Hospital.
Gilderne, som utvivlsomt have haft stor Betydning for det borgerlige Liv i
Ribe, vare meget talrige; ved Reformationen var der i det mindste 20. Af disse
nævnes St. Hans’, Kalendegildet, St. Peders’, et af de anseligste, som 1397 ejede et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
