- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
681

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribe (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Borgestue, og til dette sluttede sig et mindre Hus, Smedjen; endelig laa paa den
sydvestl. Side et 3 Stokv. højt Stenhus (Hovedbygningen?), hvori bl. a. var „Kongens
Stue“, og til hvilket vistnok sluttede sig et firkantet Taarn med Spir. Men de
overleverede Billeder og Oplysninger ere saa mangelfulde, at man kun kan opstille
Hypoteser. Uden om Banken har der som nævnt været Grave, som vistnok atter
have været beskyttede ved et Palissadeværk. Indersiden af Gravene var sat med
Murstensmur paa Fundament af Kamp (i 1830’erne udgravedes Grunden, og Kampen
anvendtes til Skibbroen i Byen). Ved de 4 Hjørner af Muren var der lave
Runddele. Lige uden for Broen laa den ikke meget store Staldgaard (1639 nævnes det
østre, søndre og vestre Hus), af Træ og Bindingsværk. Som Ladegaard til Slottet
tjente vistnok i ældre Tid Segeberg i Farup Sogn (se d.), men efter Reform, blev
St. Nicolai Kloster indrettet til Ladegaard (se S. 677); 1639 var dens Tilliggende
c. 92 Td. H. (nogle Jorder N. Ø. for Byen kaldes endnu Ladegaardsjorderne). Til
Slottet hørte en Abildhave, tæt ved Staldgaarden.

Byen selv var ogsaa befæstet i Middelalderen. Befæstningen bestod vistnok fra
først af i en Omplankning; men fra 1201 begyndte Borgerne at opføre Mure, som dog
mulig aldrig bleve fuldendte. Den „Kongens Eng“, som Kongen 1294 skænkede
Byen,, var bestemt til Hjælp ved Befæstningen. Flere Gange er der Tale om at
forbedre denne, saaledes 1315, 1459 og under Fr. I, men især 1575, da den gamle

illustration placeholder
Nørreport. Efter et Maleri af P. Ussing fra 1840.

(Se ogsaa et Bill. af J. Roed i 1. Udg. af dette Værk).


Omplankning var i stort Forfald, og da Kongen bl. a. befalede, at Kapitlet skulde
yde 2000 Rd. til den, ligesom at Købstæderne i Jyll. og Fyn skulde hjælpe til (se
Kanc. Brevb. 10/7). Men hele Sagen døde snart efter hen. Byen havde tre større
Porte: St. Michaels Port, for Enden af Hundegade, hvis Fortsættelse i gamle Dage
hed Bredegade, Sønderport eller Horstorv Port, der alt omtales 1370, og som laa
for Enden af Sønderportsgade og forsvandt i 1. Halvdel af 19. Aarh., og
Nørreport eller Stenporten, den anseligste, der stod paa Nederdammen: den nævnes
vistnok første Gang 1314; 1571 og 1594 blev den restaureret; da Hovedlandevejsgaden
anlagdes og Portaabningen var for lav, blev den nedbrudt 1843. En Jærnhaand,
nu i Raadhussaml., skal have siddet over Porten.

Byen blev som sagt ved at hævde sit Ry som en af Landets største Stæder
hele Middelalderen igennem (ved Reform. har den vistnok haft c. 5000 Indb.) trods
alle Ulykker, der vare overgaaede den. Aar 1043 blev den plyndret af Venderne,
under Borgerkrigen i 12. Aarh. blev den indtaget 1156 af Svend Grathe og hans
sachsiske Hjælpetropper; 1350 led den voldsomt under den sorte Død, da maaske
henved Halvdelen af Befolkningen blev bortrevet; under den store Vandflod 1362
(„de grote Manndranck“) skal næsten hele Byen have staaet under Vand; men især
var den hjemsøgt af Ildebrande, som synes at have været hyppigere her i
Middelalderen end i andre Byer. Saaledes brændte 1/10 1176 en stor Del af Byen tillige med
Domkirken; 2/4 1242 gentog dette sig, i Slutn. af 1258 var der atter ved Lynild
stor Brand i Byen og paa Slottet, 1271 og 1272 skal Byen atter være brændt,
26/10 1301 gik igen en stor Del op i Luer, og i Slutn. af 1402 var der atter en
stor Brand, som tillige hærgede Domkirken.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0713.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free