- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
703

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varde (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Et Missionshus, „Ephata“, er opf. 1891 af røde Mursten i Nørrevoldgade.

Byen har to Kirkegaarde. Den gamle Kirkegaard, ved Torvet og
Slotsgade (der har tidligere været Kirkegaard omkring St. Jacobi Kirke, men
den nedlagdes, vistnok 1800), er nu c. 2 1/2 Td. Ld. Paa Indgangsporten
ved Torvet staar indv. 1869 og udv. LC. (ɔ: Købmd. L. Christensen,
der bekostede Muren og Porten til den da udvidede Kirkegaard). Paa
Kirkegaarden ligge bl. a. begravet Biskop H. A. Brorsons Enke, to Sønner
(Præst Cl. Brorson, † 1795, og Nic. Brorson) og Svigersøn, Herredsfoged
Laur. Fogtmann, † 1821; over Graven en Søjle med Inskriptioner;
endvidere Oldgranskeren P. G. Thorsen († 1883), der er født i Varde. Den
nye Kirkegaard, Ø. for Byen lige op til Anlægget Arnberg, er anlagt
1879, c. 5 Td. Ld. Paa Kirkegaarden et stort Ligkapel, med Sidefløje,
af røde Mursten, opf. 1881 (Arkitekt: Winstrup).

Raad-, Ting- og Arresthuset, ved Torvet, er opf. 1872 (Bygmestre:
Murermester, Byraadsmedlem H. F. Hansen og Tømrer N. C. Larsen) og
bestaar af to Bygninger i to Stokv. af gule Mursten, indbyrdes forbundne
ved en smal Mellembygning. Raad- og Tinghuset, ud til Torvet, har Taarn
med Spir midt paa Façaden; i Stuen er der bl. a. Byfogedkontor og
Retslokaler for Øster- og Vester Hrdr., i 2. Stokv. Byraadssal og Retslokale
for Varde Købstads Jurisdiktion. Arresthuset har to Dobbeltceller og 8
Enkeltceller samt Arrestforvarerbolig. Bygningerne, hvis Opførelse har kostet
c. 68,500 Kr., ejes af Amtet med 3/4 og Byen med 1/4.

Det ældste Raadhus laa ogsaa paa Torvet; 1752 opførtes et nyt ved
Kræmmergade, af Bindingsværk i to Stokv.; det brændte 1777; ved Reskr.
af 25/2 1785 opførtes atter et nyt paa Torvet, af Grundmur i 1 Stokv.;
det nedbrødes ved Opførelsen af det nuv., hvorved Torvet udvidedes.

Der er to kommunale Skoler. Borgerskolen, ved Torvet, er opf.
1856 af røde Mursten i to Stokv. med Kælder; den havde Nov. 1902
17 Klasser, c. 480 Elever samt 9 faste Lærere, 4 faste Lærerinder og 3
Timelærerinder. Bagved Skolen lige op til Kirkegaarden ligger et stort,
1885 opf. Gymnastikhus, med Indskrift, at det er skænket af
Overlærer Vilh. Aug. Larsen. Realskolen, Lundegade, er opf. 1880-81 af
røde Mursten i 1 Stokv., som en privat Skole, men er fra 1902 overgaaet
til Kommunen; den havde Nov. 1902 6 Klasser, 109 Elever og 4 Lærere,
2 Lærerinder og 4 Timelærere (Ret til at afholde alm. Forberedelseseksamen). —
Et Forskole-Kvindeseminarium, Skolevej, af røde Mursten i 2 Stokv.,
er opr. 1899 med Tilskud af Kommunen; det har 2 faste Lærere og 2
Lærerinder, 1 Timelærer og 1 Timelærerinde, c. 25 Elever; Børnetallet i
Øvelsesskolen er 40-50. — Teknisk Skole, Storegade, af røde Mursten
i to Stokv., sammenbygget med Haandværkerforeningen, er opf. 1889 med
Statstilskud; den har 8 Lærere og 19 Klasser; Vinteren 1901-2: 111
Elever. — Desuden er der to Privatskoler, opr. 1881 og 1899, med
henh. 44 og 18 Elever.

Syge- og Epidemihuset, Østervoldgade, af røde Mursten i 1
Stokværk, bestaar af en 1879 for c. 50,000 Kr. opført Hovedbygning
(Murermester H. F. Hansen), ombygget i 1900 (c. 8300 Kr.), med 40 Senge, og
to Epidemihuse: Difteritishuset (Murermester Lauritsen), opf. 1890 for c.
8100 Kr. med 12 Senge, og Scarlatinehuset (Arkitekt: N. Christoph Hansen),
opf. 1900 for c. 9100 Kr. med 12 Senge. Efter Overenskomst af 1901
har Byen overtaget 1/4 af Sygehuset, medens Amtet ejer de andre 3/4, da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0737.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free