Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Billum Sogn (Vester-Horne Herred) - Lunde Sogn (Vester-Horne Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev annekteret til Janderup paa Grund af begge Kaldenes Ringhed. Præstegaarden
i Kjelst blev Anneksgaard.
Lunde Sogn omgives af Annekset Ovtrup, N.-Nebel, Lydum og Kvong
Sogne, Ø.-Horne Hrd. (Horne S.), Varde Købstadjorder og Varde
Landsogns vestl. Del. Kirken, mod N. V., ligger 2¼ Mil N. N. V. for Varde.
De noget højtliggende, jævne Jorder ere overvejende sandede, med store
Hedestrækninger, der nu til Dels beplantes og opdyrkes. Af større Plantager
nævnes Frøstrup Pl., c. 850 Td. Ld., anlagt 1902. Gennem Sognet gaar
Varde-Nebel Banen.
Fladeindholdet 1901: 8007 Td. Ld., hvoraf 1627 besaaede (deraf med Rug
381, Byg 232, Havre 599, Boghvede 90, Blands. til Modenh. 41, Grøntf. 41,
Kartofler 104, andre Rodfr. 139), Afgræsn. 1696, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1615,
Have 20, Plantage 129, Moser og Kær 368, Heder m. v. 2430, Veje og Byggegr. 120 Td.
Kreaturhold 1898: 303 Heste, 1465 Stkr. Hornkv. (deraf 727 Køer), 1396
Faar, 488 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 206 Td.; 69 Selvejergde.
med 173, 71 Huse med 29 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2
1901: 782 (1801: 503, 1840: 586, 1860: 652, 1890: 698), boede i 150 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomh., 527 af Jordbr., 65 af
Industri, 17 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 8 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Lunde med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1894),
Fattiggaard (opr. 1880, Plads til 20 Lemmer, desuden Alderdomsasyl),
Andelsmejeri, Købmandshdl., Mølle, Kro og Jærnbanest.; Lundtang (tidligere
blot Tange) med Præstegd.; Lundager; Kastkjær; Søndertarp;
Nørretarp; Hølled (1502: Helwedh); Skjedsbøl; Frøstrup med Skole; Husted.
Langsig, Gd.; Nørlund, Gde.; Dybvadgde.; Nørvang, Gde.; Snittrup
(Sneptrup; 1514: Sneptarp), Gde.; Hundstoft, Gde.: Frøstruphede, Huse;
Naabjærg, Huse; Sønderviggde.; Øster-Debel, Gde. Frøstrupgaard (c. 4½
Td. H., 200 Td. Ld.). Præstegaarden har 9½ Td. H., 250 Td. Ld.
Lunde S., een Sognekommune med Annekset, hører under
Øster-Vester-Hrdr.’s Jurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings-
og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 53. Lægd. Kirken er
overtaget af Statskassen sammen med de til Sjællands Bispestol henlagte
Midler.
Den store Kirke, vistnok indviet til St. Stefanus, bestaar at Skib og Kor, Taarn
mod V., Sakristi ved Korets Nordside og Vaabenhus mod S. (et Vaabenhus mod N.
er nedbrudt i 2. Halvdel af 19. Aarh.). Skib og Kor ere fra romansk Tid af
Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I den senere Middelalder forlængedes Skibet mod
V., og Sakristiet, af Granitkvadre og Mursten, samt Taarnet, med hvælvet
Underrum, og Vaabenhuset, af Mursten, tilføjedes. Paa Skibets Nordside Spor af to
rundbuede Vinduer. Skibet har Bjælkeloft, Koret Hvælving. Anselig Altertavle i
Renæssancestil fra c. 1600 med flere Figurer fra en ældre katolsk Tavle: i Midtpartiet
Gud Fader med Christus, Marie med Barnet og Stefanus, i Fløjene Apostlene.
Romansk Granitdøbefont. Smuk Prædikestol, skænk. 1583 af Søren Moritsen. I
Taarnrummet har staaet et Alter (Levninger hænge paa Kirkens Nordvæg). Stolestader fra
1583 og 85, paa eet: DJDR og 1643. Stort, middelalderligt Krucifiks. Mindetavle
over Jens Kaas, † 1593 paa Frøstrup. Ligsten over Christen Tøgersen fra 17. Aarh.
og over Præsten Christen Høst, † 1631, hvis Navn og Bill. er udsk. paa
Prædikestolen, samt Marmortavle over Præsten Mag. Morten Thomsen, † 1756, og Hustru.
Klokke, med Minuskelindskr., fra 14. Aarh.
Frøstrup (før en By, først nedbrudt og lagt under Gaarden i 17. Aarh.) har været
en Hovedgaard, som 1487 ejedes af Christen Stygge, 1537 af hans Søn Thomas S.,
ved hvis Datter Ellen Stygge den kom til Jens Kaas til Ørregd., † 1593, derpaa til
dennes Søn Mogens Kaas, † 1639, hvorpaa den ejedes af dennes Børn i Fællesskab,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
