Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ho Sogn (Vester-Horne Herred) - Oksby Sogn (Vester-Horne Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uden Sokkel i gotisk Stil (ifl. Præsteindberetn. fra 1638 er den flyttet til sin nuv.
Plads c. 1450). Skibets Døre (Nordd. tilmur.) ere fladbuede i spidsbuede Blindinger; i
Korgavlen 3 spidsbuede Blindinger; kun Sydsiden og Vestenden have Vinduer.
Vaabenhuset, af røde Mursten, er opf. i nyere Tid, Taarnet 1878 ved en Restauration af
Kirken, Altertavle i Barokstil med Malerier (vistnok fra 1753). Paa
Messingalterstagerne ere indgraverede Præsternes Navne. Granitdøbefont med Hjørneblade paa
Foden. Rigt udsk. Prædikestol i gotisk Stil med 3 Apostelfigurer, vistnok fra en kat.
Altertavle, hvoraf ogsaa findes Figurer paa et Pulpitur i Kirkens Vestende. Lysekrone
i Renæssancestil. Mindetavle over Præsten Lambert Borch, † 1763. Paa den nu
omstøbte Klokke, fra 1624, staar bl. a. Knud Christensen Præst i Høo og Oxebyaas.
I Præsteindberetn. 1638 siges, at Ho og Oksby Sogne „ellers kaldes Undismark“. —
Ved Hobodyb var der endnu i Beg. af 19. Aarh. en lille Havn. Ved Sydsiden af
den Halvø, hvorpaa Ho By ligger, var der i gamle Dage et Fiskerleje Sønderside. —
Langlig Bjærge (højeste Punkt: 29 F., 9 M.), 1548: Langelegh, har ogsaa været et
Fiskerleje med en Havn Langleje; nu bor paa øen 5 Fiskerfamilier. — I
Matrikulbogen fra 1661 nævnes mod S. V. i Klitterne „Hold Sogn“.
Oksby Sogn, Anneks til Ho, omgives af dette og Aal Sogn samt
Vesterhavet. Kirken, mod S. V., ligger c. 3 Mil V. S. V. for Varde. De
ikke videre højtliggende Jorder ere for største Delen Heder og
Flyvesandsstrækninger (Kallesmærsk Hede, den tilplantede Bordrup Sande, før den
største Vandreklit i Landet, c. 8000 Al. lang) med flere Højdepunkter
langs Havet, saaledes Ringsbjærge, og Horns Bjærge, indtil 54 F., 17 M.,
de sidste ved den i Havet fremspringende skarpe Pynt Blaavands Huk, uden
for hvilken strækker sig Horns Rev (se ndfr.). 1 Sognet ligge de 3
Statsplantager Vejrs Pl., 1133 Td. Ld., anlagt 1894, Oksby Pl., 1418 Td.
Ld., anl. 1888, og Bordrup Pl., 862 Td. Ld., anl. 1858-60, og mange
smaa Søer, af hvilke de største ere Engsø, c. 12, og Raassø, 6 à 8 Td. Ld.
Fladeindholdet 1901: 13,351 Td. Ld., hvoraf 917 besaaede (deraf med Rug
329, Byg 149, Havre 265, Spergel 48, Frøavl 12, Blands. til Modenh. 39, Grøntf.
3, Kartofler 59, andre Rodfr. 13), Afgræsning 1290, Høslæt, Brak, Eng m. m.
815, Have 19, Skov 1978, Moser og Kær 96, Heder m. m. 8007, Veje og Byggegr.
84, Vandareal m. m. 145 Td. Kreaturhold 1898: 171 Heste, 921 Stkr. Hornkv.
(deraf 490 Køer), 2245 Faar, 209 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 136
Td.; 58 Selvejergde. med 94, 108 Huse med 42 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1901: 680 (1801: 611, 1840: 728, 1860: 826, 1890: 806),
boede i 143 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 30 levede af immat. Virksomhed,
528 af Jordbrug, 56 af Fiskeri, 57 af Industri, 41 af Handel, 7 af forsk.
Daglejervirks., 81 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Oksby (c. 1340: Uxæby) — delt i Tykby eller
Midtby, Sønder-, Øster- og Nørre-Oksby — med Kirke (i Tykby), Skole,
Mølle og Plantørbolig; Blaavand med Kro, 2 Redningsstationer og Statstelefonst.
samt Fyr (hvidt Lynfyr, der hver 20 Sekunder viser Tre-Lyn; det vises
fra et paa en høj Klitbakke rejst, hvidt firkantet Taarn af Beton paa
Granitsokkel, 125 F.; Flammens Højde o. Havet 174 F., Lysvidden 5 Mil,
Lysevnen 8 Mil); Vandflod; Vejrs med Skole, Rednings- og Statstelefonst. samt
Plantørbolig; Mosevraa med Filialkirke, Skole og Plantørbolig; Bordrup.
Tane, Grønbjærg og Hvidbjærg, Huse.
Oksby S., een Sognekommune med Hovedsognet, er delt i to
Sognefogeddistrikter og hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som
Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd. 65 (nordre Distr.) og 66
(søndre). Kirkerne tilhøre Sognebeboerne.
Kirken i Tykby er opf. 1891 (indviet 21/12) i Rundbuestil af røde Mursten
(Arkitekt : F. Uldall) og bestaar af Skib og Kor samt Forhal mod V.; ferniseret
Bjælkeloft; over Kirkens Vestende et blytækt Spir. Af Inventariet mærkes et Trækrucifiks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
