- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
747

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skads Herred (Ribe Amt) - Øse Sogn (Skads Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Skads (Skadst) Hrd., i Vald. Jrdb.: Skazstathæreth, hørte i Middelalderen til
Varsyssel, senere til Varde Len, derpaa til Riberhus Len og fra 1660 til Riberhus Amt;
se videre S. 650.

Der findes i Hrd. ingen Dysser eller andre Stengrave; derimod er der 1892 talt
henved 1200 Gravhøje, gennemgaaende under Middelstørrelse, af den for den jydske
Stenalder karakteristiske, lave Form. Over Halvdelen af dem var dog sløjfet eller
mere eller mindre forstyrret; 34 ere nu fredlyste. Til disse 1200 Høje sluttede sig
imidlertid c. 1100 smaa og ganske lave, næsten ukendelige Jordhøjninger (Tuer),
der laa samlede i større eller mindre Grupper og viste sig at tilhøre den ældste
Jærnalder; alle ere nu sløjfede. Flest Monum. ere trufne i Sognene Aarre (c. 1065,
hvoraf de 1000 vare Tuer), Brøndum (275), Guldager (170), Skads og Jerne (hvert
125) og Næsbjærg (100); i de 3 store nordøstligste Sogne er der kun tils. 150.

Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 98 flg. — O. Nielsen,
Hist. Efterretn. om S. Hrd., Kbh. 1862. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv.
Undersøgelser i S. Hrd., af J. Helms 1873.

*



Øse Sogn omgives af Annekset Næsbjærg, Aarre, Faaborg og Starup
Sogne samt Ø.-Horne Hrd. (Ansager, Hodde og Thorstrup S.). Kirken,
noget sydvestl, ligger 1½ Mil Ø. N. Ø. for Varde. De noget højtliggende,
temmelig jævne Jorder ere sandede og sandmuldede, enkelte Steder
lerholdige, med store Hedestrækninger mod S. Ø. og S. V.; en Del Egekrat og
Haltrup Lund, c. 70 Td. Ld. Gennem Sognet løber Holme Aa, der falder i
Varde Aa, som danner Vestgrænsen. En Landevej fører fra Varde til Øse.

Fladeindholdet 1901: 10,608 Td. Ld., hvoraf 2795 besaaede (deraf med Rug
688, Byg 276, Havre 1219, Boghvede 149, Spergel 6, Blandsæd til Modenh. 75,
Grøntfoder 25, Kartofler 233, andre Rodfr. 124), Afgræsn. 2989, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 1282, Have 25, Skov 187, Moser og Kær 308, Heder m. m. 2844, Veje og
Byggegr. 115, Vandareal m. m. 58 Td. Kreaturhold 1898: 363 Heste, 1818
Stkr. Hornkv. (deraf 906 Køer), 1516 Faar, 645 Svin og 3 Geder. Ager og Engs
Hrtk. 1895: 193 Td.: 75 Selvejergde. med 156, 107 Huse med 35 Td. Hrtk. og 8
jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1060 (1801: 438, 1840: 483, 1860:
611, 1890: 975), boede i 194 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 41 levede af immat.
Virksomh., 767 af Jordbr., 74 af Industri, 14 af Handel, 2 af forsk. Daglejervirks.,
66 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Øse (c. 1340: Øsæ), ved Landevejen, med Kirke,
Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1897), Forsamlingshus (opf. 1894) og
Kro; Kalsgde.; Vesterbæk med Skole; Skamstrup; Oved (1547; Owith);
Nordenskov med Andelsmejeri; Hostrup med Skole; Heager. Gde. og
Huse: Rønrøgel; Haltrup; Abildhede; Bolhede; Helle. Gravlund, Gd.

Øse S., een Sognekommune med Annekset, hører under Varde Købstads
Landjurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings-og
Amtets 2. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 44. Lægd. Kirken tilhører
Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre (enkelte Tufsten i Koret, Korgavlen af Al)
paa Sokkel med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer ses tilmurede. I den senere
Middelalder fik Koret Hvælving, medens Skibet beholdt fladt Loft, og Taarnet (der har
haft 5 Spir indtil 1734), med Hvælv., og Vaabenhuset tilføjedes af Mursten. Uden
paa Skibet flere udhuggede Sten med Cirkler, Dyrefigur m. m. Ny Altertavle med et
Maleri fra 1903 (den korsfæst.), paa Alterbordet staar: 1587. Romansk
Granitdøbefont. Rigt udsk. Prædikestol vistnok fra Slutn. af 16. Aarh. I Skibets Vestende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:50:13 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0783.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free