- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
774

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vorbasse Sogn (Slavs Herred) - Hejnsvig Sogn (Slavs Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Taarn. Vaabenhuset er yngre. Hele Kirken har Bjælkeloft. Altertavle i
Renæssancestil fra 1599. Prædikestol fra 1594, Granitdøbefont. I Skibsgulvet 3 udslidte
Ligsten, de to fra 1631 og 1654, den tredje ogsaa fra 17. Aarh. Klokken, med
Minuskelindskr., er støbt 1504 (se Kirkeh. Saml. 4. R. VI S. 623). Af kgl. Breve
af 5/1 1567 og 25/5 1596 ses, at Kirken da var meget brøstfældig. (Se Vignetten S. 769).

Donslund har været en Hovedgaard, der i 16. Aarh. tilhørte Anders Christensen
Sandberg, derefter hans Svigersøn Joh. Juel 1562 og saa dennes Sønner Niels og
Christen Juel († 1608); sidstnævntes Enke Karen Strangesen (bekendt af det
Bedrageri, hun var Genstand for fra Chrf. Rosenkrantz) solgte 1609 D. til Margr.
Bille, der solgte den til Chrf. Gersdorff († 1635), som solgte den 1625 til Maren
Norby; derpaa ejedes den af Bendix Breide 1648 og Bendix Norby til Urup 1651;
1660 havde den 26 Td. H. Den blev fradømt hans Søn Peder Norby paa Grund
af Skatterestancer, og den blev nu en Fæstegaard, som Staten ejede til henved Midten
af 18. Aarh. En stensat Kælder, der findes ved Donslund (oprenset 1902), er Rest af
Hovedgaarden.

Christen Juel til Donslund skrev sig 1597 til Risbølgaard; Anders Christensen
Sandberg havde 1564 mageskiftet sig den til af Kronen. — Ved Slavgaard, der
har givet Herredet Navn, holdtes i sin Tid Herredstinget. — Skjødebjærg blev (c.
800 Td. Ld.) 1847 købt af Grev Moltke Huitfeldt for deraf at oprette en
Mønstergaard.

Til at opdyrke Heden indkaldte Regeringen 1760 her ligesom i Nabosognet Randbøl
(se S. 391) tyske Kolonister, som fik anvist de da helt øde Byer Knurborg, som fik
Navnet Frederiksnaade, og Skjoldbjærg, som kaldtes Moltkenberg. Til den første
kom alle de katolske, til den sidste alle de lutheranske Kolonister. I Beg. gik det
godt; der oprettedes Skoler, den kat. Gudstjeneste besørgedes af Præsten fra
Fredericia, den lutherske af Sognepræsten i Vorbasse, der projekteredes en Kirke og
anlagdes en Kirkegaard ved Frederiksnaade; men allerede 1765 droge de fleste
Kolonister bort.

Sognet er bekendt af Fægtningen ved Vorbasse 29/2 1864, da danske Dragoner
overrumpledes af westfalske Husarer, men slog Angrebet tilbage og toge 34 Mand
til Fange.

I Vorbasse By er der 1896 rejst en 3 Al. høj Granitsten, med Indskr., til
Minde om E. M. Dalgas.

Det store Marked, der afholdes i Aug. i Vorbasse, har sin Oprindelse af et Marked
ved en hellig Kilde, som laa i Sydvesthjørnet af Kirkegaarden (nu forsvunden), og
som endnu i Beg. af 17. Aarh. søgtes af syge. Paa Grund af Uordener, der forefaldt
her, blev Markedet, der oprindl. holdtes Christi Legemsdag, ved kgl. Brev af 23/7
1653 forbudt og henlagt til Kolding. Markedet fortsattes dog trods dette Forbud,
men holdtes da Kildedagen 1/5; først 1802 henlagdes det til 5/8.

Flere Stednavne vise, at Sognet i gamle Dage har været rigt paa Skov, og det
har ogsaa været langt mere beboet, idet det har haft 3 Sogne. Mod S. Ø. ved
Fitting har der nemlig ligget en Kirke (af Granit og Tuf), som dog allerede
laa øde i første Halvdel af 14. Aarhundrede, og mod N. Ø. ved Almstok har der
staaet en anden, „Røde Kirke“ (af Granit og røde Mursten), hvis Grundvold endnu
kan ses. Mange udsk. Træsager fra sidstn. Kirke fandtes endnu i Slutn. af 19.
Aarh. i en Bondegaard, men brændte med den; et Messingfad, som for nogle Aar
siden fandtes ved Lille-Almstok, menes ogsaa at hidrøre fra Kirken. Den nævnes
c. 1340 i „Ribe Oldemoder“, men er ved en kort efter tilføjet Bemærkning betegnet
som øde, hvad der vel maa være sket i den sorte Døds Tid. Sagnet siger, at hele
Befolkningen uddøde i Pestens Tid undt. en gammel Kone og hendes Datter, som
ægtede en vejfarende ung Karl, der kom nordfra, og fra dem nedstammer den nuv.
Befolkning. — Om Sognehistorien se i øvrigt S. 771.

Ved Vorbasse er der fredlyst en meget anselig, trekamret Langdysse, c. 200
F. lang, samt en Gravhøj omsluttende et mindre, stensat Gravkammer.

Litt.: P. N. Frost, Stat.-oeconom. Beskr. over Waarbasse og Heinsvig Sogne,
Borris 1819.

Hejnsvig Sogn, Anneks til Vorbasse, omgives af dette, Grene og
Grindsted Sogne samt Ø.-Horne Hrd. (Ansager S.) og Skads Hrd. (Starup
S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 4½ Mil Ø. N. Ø. for
Varde. De højtliggende, bølgeformede Jorder med enkelte Bakker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0810.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free