Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Føvling Sogn (Malt Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1972 (1801: 667, 1840: 1078, 1860: 1511, 1890: 1846), boede i 401 Gaarde og Huse;
Erhverv 1890: 56 levede af immat. Virksomh., 1368 af Jordbrug, 8 af Gartneri, 209
af Industri, 30 af Handel, 68 af forsk. Daglejervirks., 74 af deres Midler, og 33
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Føvling (c. 1340: Fyghlingh, 1425: Foghelinge)
med Kirke, Skole og Forsamlingshus; Aatte (1397: Oadit, 1325: Aghet);
Aagesbøl med Skole; Tohøl, ved Landevejen, med Skole og Andelsmejeri
(Nørrelund); Holleskov, ved Landevejen, med Teglværk; Bobøl, ved
Landevejen, med Mølle; Astofte; Stenderup med Skole, Kapel (opf. 1902), Mølle
og Kro; Tislund (Tirslund, en Del i Brørup Sogn) med Skole. Bækbølling,
Gde. og Huse, med Præstegd., Andelsmejeri og Mølle; Aabølling, Gde.;
Sorrild, Gde.; Gravlund, Gde.; Sønderager, Gde.; Lundtofte, Gde.; Tved,
Gde.; Flintholm, Huse. Enkelte Gde.: Nielsbygaard med Vandmølle (c. 7
Td. H.); Lervad; Lykkeskjær; Hummelmade; m. m.
Føvling S., een Sognekommune med Holsted, hører under Gjørding-Malt
Hrdr.’s Jurisdiktion (Holsted), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings-
og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 26 (østre Del)
og 27 (vestre). Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den anselige, højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis samt lavt
Taarn mod V. med Trappetaarn. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af
Granitkvadre (i det Indre er dog ogsaa anvendt Tuf) paa Dobbeltsokkel. Begge Døre,
hver med to Søjler med Tærningkapitæler og Tympanon, ere bevarede, men tilmur.;
den nordl. benyttedes dog til 1868 (se ndfr.); desuden er der en Dør paa Korets
Nordside, genaabnet 1886. Usædvanlig mange af de smaa, højtsiddende oprindl.
Vinduer ere bevarede (indtil 1874 fandtes de alle). I den senere Middelalder fik
Skibet 4 Hvælvinger, Koret 1 (Apsis har Halvkuppelhvælv., nu af Træ), ligesom
Taarnet, der før skal have været højere, opførtes af Granit og Mursten; dets
Pyramidetag har røde Tagsten („F. Kirke med den røde Lue“), Taarnrummet, der før
har været hvælvet, blev 1868 gjort til Forhal med Portal i V.; paa Taarnets
Vestside staar: 1773, og over dette sidder et Mandehoved af Granit. Ny Altertavle af
Agersnap, Prædikestol fra 1753. Ejendommelig Granitdøbefont med Fod som et Kors.
Gotisk Degnestol med Beslag. Gamle gotiske Malmalterstager, givne af Købmd. Jens
Wissing i Kolding 1805. I Skibet et lille Krucifiks. Mindetavler over Præsterne Joh.
Terpager, † 1703, og Bendix Didriksen, † 1738; Epitafier over Terman Madsen til
Nielsbygd. og Hustru og over Sønnen Chr. Termansen samt hans Søster Mad. Agatha
Wass, † 1779. — I Vaabenhuset staar en Runesten, der før har ligget paa
Kirkegaarden (ifl. et Brev fra 1642 laa den „først paa en Adelsmands Grav og er siden
lagt paa en Bondes Grav“) og senere stod ved Korets Nordside; Indskriften,
hvorunder et Kors, lyder: „Esbern hic Langsum cubat in Christo reqviescens“, ɔ: her er
Asbjørn Langsum begravet, hvilende i Chr.
Nielsbygaard har været en Hovedgaard, der 1392 og 1426 tilhørte Nis Lavsen
og ved Midten af 15. Aarh. Jakob og Peder Nielsen (Nis Lavsens Sønner?); 1533
nævnes Per Harbo af N., Væbner, 1586 Per Galskyt, 1588 Peder Harbo (de to sidste
maaske een og samme Person); sidstnævntes Sønner vare Hans Harbo, † 1660, og
Niels H.; Hans’ Søn Peder ejede N. 1661, men er død kort efter, hvorefter Søsteren
Sidsel bragte Gaarden til sin Mand af Bondestand Mikkel Pedersen (se Personalh.
Tidsskr. 2 R. II S. 210). Han solgte den (18 Td. H.) 1696 til Peder Jensen og Laur.
Pedersen, som 1697 skødede den (12, Gods 6 Td. H.) til Forpagter Mads Termansen,
† 1731, der samlede meget Gods til Gaarden; Arvingerne skødede N. (12, Gods 201
Td. H.) til Sønnen Terman Madsen, † 1757, hvis Søn Chr. Termansen døde 1778;
hans Arvinger skødede den (12, Bøndergods 223 Td. H.) for 28,000 Rd. til
Termansens Søstersøn, Borger i Kbh. Peter Wass (Hvas), som frasolgte det meste af Godset
og 1795 skødede selve Gaarden med 13 Td. H. Gods for 17,500 Rd. til Nis
Andersen, † 1801; 1802 købte Jonas Poder den (13 og 12 Td. H.) for 17,110 Rd.
Hovedparcellen ejes nu af J. Madsen. — Hovedbygningen er ny; gammel Egetræslade.
Ved Aatte er der fredlyst en Gravhøj, Senhøj (se S. 794).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
