Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Færø Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Færøsk i større Grad blevet benyttet som Skriftsprog; før den Tid fandtes
der saa at sige ikke nogen færøsk Litteratur, naar undtages de gamle
Kvæder (Folkeviser), som med deres ejendommelige Melodier bleve sungne
og til Dels endnu synges ved Færingernes Nationaldans, særlig paa de
sydlige Øer [1]. Blandt de Mænd, som have arbejdet for at uddanne et
færøsk Skriftsprog, maa fremhæves Provst V. U. Hammershaimb, som ved
Ortografien lagde den oldnordiske Skrivemaade til Grund og derved
nærmede Skrifttegnsproget til Islandsk. Til Fremme for det færøske Sprog
virke nogle nationale Foreninger. Der findes to Blade (Ugebl.):
„Dimmalætting“ (det officielle Organ) og „Tingakrossur“, begge udkommende i
Thorshavn; de benytte mest det danske Sprog, men indeholde ogsaa Artikler
i færøsk Sprog. Færingerne ere som Regel blonde, kraftige og velbyggede
Folk med en ejendommelig rask og let Gang, navnlig for Mændenes
Vedkommende. Medens den kvindelige Nationaldragt mere og mere forsvinder
og udviskes, har Nationaldragten hos Mændene — stribet Hue, brun
Jakke, sorte, snævre Knæbenklæder, graa eller brune Strømper og Sko af
Lammeskind eller Oksehud (formede af eet Stykke, sammensyede paa Vristen
og fastholdte ved Tvinger, saa at de fuldstændig danne sig efter Foden) —
næsten overalt holdt sig.
Næringsveje. Det vigtigste Erhverv er Fiskeriet (1901 opgaves over 40
pCt. at leve af det); saa godt som alle Færinger give sig af med det. En
betydelig Indtægtskilde var tidligere (paa enkelte Øer til Dels endnu)
Fuglefangsten, men den er i de senere Aar taget betydeligt af. Efter det ovfr.
anførte om Øernes Overfladeforhold og Klima er Agerbruget kun af ringe
Betydning, og Dyrkningsmetoden er dertil lidet rationel. Langt større
Betydning har Kvægavlen, særlig Faareavlen. Handelen er i stærk Opkomst
efter Handelsmonopolets Ophævelse 1856.
Det vigtigste Fiskeri er Stortorskfiskeriet (Kabliauen og Langen). Dette
Dybsøfiskeri paa Fiskebanker, som ofte ligge indtil 4 Mil fra Land, dreves tidligere
for største Delen med aabne Robaade (om Sommeren som Regel med en Besætning
af 4, om Vinteren med 8 à 10 Mand), som Færingerne ere Mestre i at manøvrere
med. Efter Handelsmonopolets Ophævelse 1856 skete der et stort Opsving i
Fiskerierne, saaledes at den gnmstl. Værdi af Udførsel af Fiskeriprodukter (Tran
undtagen) i Aarene 1866-70 var 188,200 Rd., medens den 1851-55 kun havde været c.
31,000 Rd., og senere er den stadig stegen. Et endnu større Opsving har Fiskeriet
dog taget ved Indførelsen af Drift med Dæksfartøjer; medens der i 1874 kun fandtes
10 saadanne, var Tallet 1902 steget til 85 med en Besætning paa c. 1100 Mand,
og det saml. Udbytte af Fiskeriet kan nu anslaas til c. 1½ Mill. Kr. aarl. [2].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
