Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister / 834 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Færø Amt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i vedkommende Grindedistrikt (fra 1200 til 10,000) faa deres Andel, hvad enten de
have deltaget i Fangsten eller ej. En Grindehval kan være over 20 F. lang og veje
indtil 3000 Pd. Før kogtes der mest Tran af Spækket, men nu spises det tillige
med Kødet, som Færingerne sætte megen Pris paa. Sælhundefangsten har
ogsaa haft en Del Betydning; men den var taget mere og mere af og tilsidst helt
ophørt, indtil det ved Lov af 23/4 1897 blev fastslaaet, at Sælernes gamle
Ynglesteder („Latere“, látur) ikke mere skulde fredlyses.

Øerne have flere fortrinlige naturlige Havne, hvor Fiskerskibene om Vinteren
ligge fortøjede; derimod blive Fiskerbaadene alle halede paa Land, naar de ikke benyttes,
hvad enten Bygderne ligge ved en Fjord, hvor Bunden gaar jævnt over i Landet, eller
de ligge oven for Klippeskrænter, hvor da Baadene med stort Besvær maa hejses op.

Et Fuglebjærg.

Om Fuglefangsten kan mærkes følgende. Hvor rig Fugleverdenen er, faar man
først et Begreb om ved en Sejlads langs Kysterne. En Tid af Sommeren er der en
saadan Mængde i og omkring Fuglebjærgene, at det er som et tæt Snefog.
Klipperne ere særligt egnede til Opholdssteder for Fuglene, idet Trapporfyren ligger i
tynde Lag, som springe frem fra den øvrige Klippe og danne de Hylder eller
Afsatser, hvorpaa Fuglene søge hen. Helt op ad Fjældet, fra Fod til Top, sidde de
saa tæt, at Fjældet synes helt bedækket af dem. De egentlige Fuglebjærge vende
alle mod V., vel fordi de Fjælde, der have Eftermiddagssol, ere de varmeste. De
vigtigste Fugle i Fuglebjærgene ere Lomvien og Alken, dernæst Lunden og en
Maageart, Røtterne (rita, Flertal: ritur). De forskellige Fuglearter have gerne forskellige
Pladser. Paa de nederste Afsatser findes Røtter med andre Fugle, som Tejsterne;
højere oppe træffes Lomvien i store Kolonier, ofte i tusindvis; den bygger ingen
Rede, men lægger sine Æg paa den bare Stenhylde. Lunden eller Søpapegøjen bygger
saavel højest oppe som ved Foden af Fjældet, ofte i Urerne ved Bjærgenes Fod.
Fangsten paa Hellefuglene, ɔ: de Fugle, som opholde sig ved Foden af Bjærgene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>