- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
841

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Færø Amt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ligestillet med Kongerigets øvrige Amter, og sender Repræsentanter til den
danske Rigsdag, 1 Medlem til Folke- og 1 til Landstinget. Folketingsmanden
vælges umiddelbart af Øernes Vælgere (ifl. Lov af 2/3 1903 ere Øerne
delte i 12 Valgdistrikter, hvert med sit eget Valgsted), Landstingsmanden
middelbart, af Lagtinget. Lagtinget er i øvrigt en særlig politisk
Repræsentation, som ifl. Lov af 15/4 1854 bestaar af Amtmanden som Formand,
Provsten og 18, af Beboerne paa 4 Aar valgte Medlemmer, der oppebære
2 Kr. i dagligt Vederlag; af disse sidste vælger hvert af de 7 Præstegæld
2 undt. Sydstrømø og Østerø Pr., som hvert vælger 4 [1]. Lagtinget
afgiver Betænkning over de Øerne vedk. Lovudkast, der af Regeringen
forelægges det, samt fremsætter Forslag til nye Love og andre offtl.
Foranstaltninger; endvidere kan det indgive Besværinger m. H. t. Lovenes
Iagttagelse af Embedsmændene og ang. de offtl. Indretningers og Midlers
Bestyrelse. Dernæst udnævner det Medlemmer af Valgnævnene ifl. ovenn. Lov
om Folketingsvalg. Det samles aarl. i Thorshavn paa St. Olafsdag 29. Juli
(St. Olaf er Øernes Værnehelgen). Kongen kan opløse Lagtinget. Det maa
ikke være samlet over 4 Uger, med mindre Halvdelen af Medlemmerne
anse det for nødvendigt, og ikke over 6 Uger uden Amtmandens
Samtykke (jvfr. i øvrigt senere under kommunale Forhold).

De specielt færøske Sager sortere under Justitsministeriet (2.
Ekspeditionskontor); Kirke- og Skolesager høre dog under Kultusminist., ligesom Post-
og Fyrvæsenet under de resp. kongerigske Myndigheder.

M. H. t. de administrative Forhold er Amtmanden Overøvrighed;
hans Stilling er i alt væsentligt den samme som de kongerigske Amtmænds.
Landfogden (i Thorshavn) er Foged, Underøvrighed og Politimester. I
Overensstemmelse med den i Norge tidligere for Fogderne gældende Regel
er han tillige ex officio Aktor i Justitssager, hvorimod Aktionsordren
ligesom i det øvrige Kongerige udfærdiges af Amtmanden. Landfogden er
endvidere kgl. Oppebørselsbetjent (svarende til Kongerigets Amtsforvaltere) og
bestyrer som saadan „Jordebogskassen“, det vil sige Statens Hovedkasse paa
Øerne. Han er ogsaa Kasserer for Amtsrepartitionsfonden og dennes
Regnskabsfører, hvorimod Amtsfattigkassen har en særlig af Lagtinget valgt
Kasserer og Regnskabsfører. Paa samme Maade som Amtsforvalteren er
han Godsforvalter for Kongsgodset, oppebærer dettes Afgifter og direkte
Skatter og fører i det hele Tilsynet med det. Som judiciel Embedsmand
(hvis Handlinger staa under Appel til Landsover- samt Hof- og Stadsretten


[1] Valgret til L. har enhver uberygtet, boraadig, 25aarig Mand, der har Indfødsret og enten som
Ejer eller som Fæster besidder 3 Gylden Jord, eller som ejer eller bruger Bygninger til en
Værdi af mindst 300 Kr., naar han i det sidste Aar før Valget har boet i det Præstegæld,
for hvilket Valget foregaar. Valgbar er enhver uberygtet, boraadig og 25aarig Mand, som
har Indfødsret og fast Bopæl paa Øerne; dog skal Halvdelen af de for hvert Præstegæld
valgte Tingmænd have fast Bopæl i dette og i det sidste Aar før Valget have svaret i direkte
Skat til Stat og Kommune 4 Kr.; udgøre disse valgbare ikke mindst 2 pCt. af vedk.
Befolkning, medtages saa mange, at dette Forhold naas.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0877.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free