Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Færø Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rektor Gr. Müller, som havde styret Skolen i 42 Aar, døde. (J. H. Schrøter, Om
den lat. Skole i Th., om dens Henslumren og langvarige Lethargi! Er den nedlagt?
i Østs Nyt Archiv for psyc. Hist. III S. 58 flg.). — Almuen fik i gamle Dage
Undervisning i Hjemmet. Der er vel af og til gjort Forsøg paa at indføre et ordnet
Skolevæsen, men uden Held; kun Almueskolen i Thorshavn (den første danske
Skole i Th. skyldes Præsten Hans Rasmussen, † 1651) blev bestaaende med Adgang
ogsaa for Børn fra Landet. Ved „Provisorisk Reglement for Almueskolevæsenet paa
F.“ af 1845 blev der indført en Skoleordning, men den mislykkedes ogsaa, idet
Befolkningen ikke vilde finde sig i Skoletvangen og var uvillig til at betale
Skoleskatten, ligesom Præsterne klagede over, at det gik tilbage med Religionskundskaben.
Ved Lov af 1/3 1854 blev det da atter overladt Forældrene at sørge for Børnenes
Undervisning. Efter Lagtingets Oprettelse og Handelsmonopolets Ophævelse blev
det dog snart klart for Folk, at der trængtes til bedre Kundskaber. Fra Beg. af
1870’erne er der dels frivilligt, dels gennem de ved Loven af 1872 om
Landkommunerne indførte Forstanderskaber rundt om i Bygderne oprettet Skoler, hvilket er
blevet støttet af Regering og Rigsdag gennem Bidrag til Skolebygninger, opf. af Sten, og
Tilskud til Lærernes Lønninger, som ere blevne ordnede ved Lov af 7/3 1902. Til
Uddannelse af Almueskolelærere paa F. har der siden 1870 i Thorshavn været et
Kursus, der staar i Forbindelse med Realskolen og Almueskolen (se S. 853). Nu er
der Almueskoler i alle Sogne paa to nær: Kvivig og Kalbak.
Det, der især berøres i Øernes nyere Historie, er de uheldige Handelsforhold.
I ældre Tid havde Øerne egne Skibe, med hvilke de handlede paa Norge, særlig
Bergen; senere gik Handelen mere og mere over til hanseatiske Købmænd i Bergen.
Men endnu længe vedblev Handelen at være fri; saaledes kundgøres ved kgl. Brev
af 21/2 1553, at Undersaatterne i Danm. og Norge frit maa sejle og handle der; vel
fik to kjøbenhavnske Købmænd 1569 Privilegium paa 4 Aar paa Handel paa Øerne;
men da Beboerne klagede over, at Varerne vare for dyre, og at de selv kun fik
halv Pris for deres egne Varer, fik de 7/3 1571 Brev om, at de selv maatte afhænde
deres Varer hjemme og ude mod at svare den samme Afgift som Fogderne og
Købmændene, og dette gentages 18/12 1571. Aar 1573 fik dog igen en hamburgsk
Købmand Bevilling paa at besejle Øerne, da det viste sig vanskeligt for private at
forsyne dem regelmæssigt, og det desuden var forbundet med stor Risiko paa Grund af
Sørøveruvæsenet, der var en stadig Plage for Øerne. Aar 1578 overtog Kongen
selv Handelen, og 1579 fik den bekendte Mogens Hejnesen Eneret paa den for sig
og Medredere i Bergen, ligesom han fik Ret til at udruste Skib paa orlogsvis for at
rense Farvandet for Sørøvere, noget, der ogsaa til Dels lykkedes ham; men han
brandskattede rigtignok ogsaa Øerne ved at sælge slette Varer til ublu Priser. Da
han nogle Aar efter mistede Eneretten, gik den over til andre Rederier, af
kjøbenhavnske, hamburgske eller bergensiske Købmænd. I 1. Halvdel af 17. Aarh. (til
1620) havde et bergensisk Handelsselskab Enehandelen, ligesom det havde
Forpagtningen af Øernes Indkomster; derefter gik den over til det 1619 oprettede
islandske Handelskompagni, som ophævedes 1662. Men havde der ofte været
gensidige Klager — fra Befolkningens Side over uregelmæssig Tilførsel, daarlige Varer
og for høje Priser, fra Enehandelens Ihændehavere over, at Beboerne brød Forbudet
mod at handle med andre —, bleve de endnu hyppigere under det Gabelske
Regimente. Chrf. Gabel lod Handelen drive ved et Købmandshus, Jonas Trellund (senere
Broderen Evert T.); Sønnen Fr. Gabel forpagtede den en Tid til Simon de Petkum,
senere drev han den selv. Efter hans Død 1708 overtog Kronen selv Handelen, og
den var nu kgl. Monopol til 1856 (se S. 836). Handelen bestyredes af en færøsk
og grønlandsk Handelskommission i Kbh., som havde en Handelsforvalter i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
