Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorshavn (Strømø Syssel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stkr. Hornkvæg og 770 Faar. — Der er i alt 55,05 Skattemarker
(gl. Skyldsætn.: 25 Mk. 8 G.).
Thorshavn udgør en egen Kommune ifl. Lov af 16/2 1866.
Kommunalbestyrelsen bestaar af Landfogden og Borgerrepræsentationen med 5
paa 5 Aar valgte Medl.; Meningsulighed mellem Landf. og Repr. afgøres
af Amtmanden (event. Justitsmin.). Valgberettiget og valgbar til Borgerrepr.
er enhver uberygtet, boraadig, fuldmyndig, ikke i personligt Tjenesteforhold
staaende Mand med fast Ophold i Kommunen i det sidste Aar, naar han
i dette Aar har betalt mindst 4 Kr. i Afgift. Fattigvæsenet forestaas
af et Forstanderskab (Landf., Sognepræsten og 3 af Borgerrepr. valgte
Medl., hvoraf 1 skal være Medl. af Repr.), Skolevæsenet af en
Skolekommission (Sognepr. og 2 af Borgerrepr. valgte Medl., hvoraf 1 skal være
Medl. af Repr.). Desuden er der en Bygnings- og en
Sundhedskommission.
M. H. t. de finansielle Forhold for Aaret 1/10 1902-30/9 1903 nævnes
af Indtægterne (tils. 18,582 Kr.): Skatter 13,886 (deraf Bygningssk.
2899, Formue- og Lejlighedssk. 10,987), Tilskud fra Amtsfattigk. 400,
Statstilskud til Alderdomsunderst. 1146, Amtsskolefondstilskud 640, Tilsk. fra
Fr. VII’s Legat til Skolevæs. 500, Indtægt af faste Ejendomme m. m. 1570
Kr.; af Udgifterne: Bidrag til Amtsfonden 350, til Skydskassen 570,
Fattigv. 2340, Alderdomsunderst. 2339, Skolevæs. 4018, Medicinalvæs. 500,
Gader og Veje 2500, Gadebelysn. 600, Rente og Afdrag paa Gæld 3477
Kr. Den saml. Bygningsvurderingssum var Sept. 1902 1,035,187 Kr.
Byen er Valgsted for 12. Landstingskreds, og her sker Valgafgørelsen
for Øernes Folketingskreds.
Historie. I Færeyinga Saga fortælles, at Beboerne efter Indvandringen havde
deres „Tingsted paa Strømø, hvor den Havn, som de kalde Thorshavn, er
beliggende“. I 10. Aarh. omtales, at der kom Skib til Th., da Rafn Holmgaardsfareren
handlede her og 975 bortførte herfra til Norge Sigmund Brestessøn (se S. 845) og
hans Fosterbroder og Frænde Thorer, og 998 stævnede Sigmund til Ting i Th. for
at forelægge Folket Olaf Trygvesøns Befaling at indføre Kristendommen paa Øerne,
men Trond ophidsede Forsamlingen mod Sigmund, hvorfor han dengang maatte
opgive Sagen; 1027 kom Karl den mørske til Th., afsendt af Olaf den hellige, og
stævnede til Ting. Dengang var den endnu kun en Havn med et Tingsted, paa
Tingenæs, men ingen Bygd. Da Olaf Kyrre (hvem man har villet tillægge Sysselinddelingen)
havde givet Bergens Borgere Forrettighed til at besejle Øerne, og Bispesædet i
Kirkebø var blevet oprettet, blev der paa Tingenæs indrettet et Oplagssted og
opført en muret Bygning til de ærkebispelige og pavelige Intrader, 900 Vaag Uld aarl.
(en Vaag = 36 Pd.), og der synes ogsaa at have været Bolig for Munke, som havde
Opsigt med Afgifternes Erlæggelse („Munkestuen“ ligger endnu paa Tingenæs; efter
Reformationen benyttedes den som Landfogdens Bod, nu er den Pakhus), ligesom
der vistnok ogsaa har været en Skole for dem, der forberedtes til den højere
Skole i Kirkebø. Byen er sandsynligvis først opstaaet efter Reformationen, da
Jordegodset inddroges under Kronen; den først bebyggede Del var som nævnt
Tingenæs og Nordkysten af Østrevaag. Den første Skole holdtes vistnok i den
ældste Præstegaard, der laa ved Østrevaag; 1628 opførtes en ny Skolestue paa
Tingenæs ved den ligeledes da opf. Præstegaard Reyngaard (se S. 854); 1659 flyttedes
Skolen til det Sted, hvor nu Kommuneskolen ligger.
Øerne led meget ved Overfald af Sørøvere. Man viser endnu i Nærheden af Th.
Rudera af de Tilflugtssteder („Bygdeborge“) og Forraadshuse, hvortil Beboerne i
slige Tilfælde søgte. Det var ikke alene engelske og franske, men ogsaa tyrkiske
Sørøvere, der hjemsøgte Øerne; om Englænderne fortælles der, at de hvert Aar,
naar de droge op for at fiske under Island, først løb ind til Øerne og røvede og
bortførte, hvad de fik fat paa. Naturligvis var det især Th., der var Genstand for
disse Angreb, og Mogens Hejnesen skal, da han sendtes til Øerne for at rense
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
