- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
857

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorshavn (Strømø Syssel) - Thorshavns Landdistrikt (Strømø Syssel) - Kalbak Sogn (Strømø Syssel)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Farvandet for dette Uvæsen, have anlagt den første Skanse ved Th. paa Sydøstpynten.
Den har dog vist ikke været videre afskrækkende for Sørøverne, thi c. 1630 lod
Chr. IV anlægge en ny paa Tingenæs, til hvis Anlæg Befolkningen maatte yde
Arbejde, ligesom den stadig maatte vedligeholde den og stille Mandskab til den,
en Pligt, der blev mere og mere byrdefuld med Aarene og vakte megen
Utilfredshed. Heller ikke denne „Havne-“ eller „Tingenæsskanse“ var dog videre
stærk; Krigene i 17. Aarh. gjorde det nødvendigt bedre at sikre Th., og da Gabel
kom derop, blev det bestemt ikke alene at istandsætte Tingenæsskansen, men ogsaa
at anlægge en ny paa den af Mogens Hejnesen før benyttede Plads. Den
sidste Skanse, som endnu findes, lod Gabel armere og besætte med fast Garnison af
hvervede Folk under en Kommandant; Th.’s Indb. vare pligtige til i fornødent
Tilfælde at yde Hjælp ved Artilleriets Betjening. Heller ikke denne Skanse kunde dog
værge Øerne i farlige Tider. Under den skaanske Krig hærgede franske Skibe flere
Gange Øerne („Fransatiden“), og 1677 ødelagde de til Dels Skansen og
udplyndrede Byen; 1808 indtoges og ødelagdes Skansen af en engelsk Brig „Clio“ (se Hist.
Tidsskr. 6. R. III S. 588 flg.). Skansen blev vel atter istandsat og betjent af en
Sergent og 24 Jægere af Byens Mandskab (ifl. kgl. Res. af 28/2 1830) under Anførsel
af en Kommandant (fra 1816 Amtmanden); men ved Res. af 28/4 1865 blev
Kommandantposten nedlagt og Jægerdetachementet omdannet til et Politikorps, der havde
Vagtlokale i Skansen, ligesom der blev indrettet Arrester. Nu er ogsaa Politikorpset
ophævet fra 1/4 1902.

Byens egentlige Grundlæggelse som Handelsplads kan vel regnes fra Fred. II’s
Tid, idet denne Konge vilde fortrænge Hansestæderne fra Handelen og gøre Th. til
et fast Marked for de Varer, som brugtes deroppe. Men det gik langsomt med
Byens Vækst; ved Beg. af 17. Aarh. havde den vistnok kun c. 100, ved Slutn.
maaske c. 300 Indb. Hvad der især hæmmede dens Udvikling, var det besværlige
Skansearbejde og Mangelen paa Adgang til opdyrkelig Jord. Først i 18. Aarh. fik
Th. større Betydning som Handelsplads. Foruden af Sørøveroverfaldene, som
vedbleve til langt op i den nyere Tid, har Byen været hjemsøgt af andre Ulykker. Ved
en voldsom Brand 1673 ødelagdes alle Bygninger paa Tingenæs undtagen Kirken
og Præstegaarden; 1651 og 1709-10 rasede en stærk Koppeepidemi. Hvad der navnlig
har ophjulpet Th. i den nyeste Tid, er Handelsmonopolets Ophævelse 1855, den
kommunale Lov 1866 og siden c. 1880 Skibsfiskeriets Udvikling.

Litt: J. H. Schrøter, Efterretn. om Byen Th., Kbh. 1836. — P. A. Holm, En
Dag i Th., i Folkekal. f. Danm. 1855 — N. Andersen, Th. i ældre Tid, i Dimalætting
1893 Nr. 51 og 52, og 1894 Nr. 2.

Thorshavns Landdistrikt ligger N., V. og S. for Thorshavn og grænser
i øvrigt mod N. til Kalbak og mod S. til Kirkebø Sogn.

Befolkningen, 1/2 1901: 184 (1801: 54, 1840: 136, 1860: 174, 1890: 173),
boede i 28 Gaarde og Huse; Erhverv: 1 levede af immat. Virksomh., 89 af
Landbrug, 41 af Fiskeri, 42 af Haandværk og Industri, 2 af Handel, 8 af Skibsfart og
1 af andet Erhv. Kreaturhold 1898: 35 Heste, 64 Stkr. Hornkv. og 2124 Faar.
Skattemarker i alt: 99,68 (gl. Skyldsætn. 59 M).

I Distriktet ligge Bygden Arge (med Argebue), hvori har ligget den
gamle Hospitalsgaard Arge (Argir, se S. 861), Sydredalsgd., de to
Nordredalsgde. og Højvig (Hoyvik) samt dens Tilliggende Hvidenæs (Hvitanes).

Paa Nordredal har staaet en Kirke, der nedlagdes efter Reformationen. —
Sydredalsgaard er Præstens Embedsgaard, men den har aldrig været beboet af nogen
Præst, da den laa for langt borte til, at Menigheden kunde betjenes derfra. — Den
ene Nordredalsgaard har siden 1828 været bortfæstet til Sorenskriveren som
Embedsgaard, men er nu alm. Kongsfæstegaard., den anden tilhører Sydstrømø Præstekald
som Anneksgaard. — Den ene Halvdel af Højvig er Landfogdens Embedsgaard, den
anden er bortfæstet.

Kalbak Sogn, Anneks til Thorshavn, ligger omkring Kalbak Fjord, mod
S. begrænset af Thorshavns Landdistr., mod N. af Nordstrømø Præstegæld
(Kollefjord Sogn).

Befolkningen, 1/2 1901: 93 (1801: 79, 1840: 97, 1860: 101, 1890: 100), boede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0895.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free