Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister / 858 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalbak Sogn (Strømø Syssel) - Kirkebø Sogn (Strømø Syssel)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i 13 Gaarde og Huse; Erhverv: 75 levede af Jordbr., 2 af Handel, 5 af Skibsfart,
7 af andre Erhv., og 4 nød offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 11 Heste, 73
Stkr. Hornkv. og 2378 Faar. Skattemarker i alt: 94,₅₈ (gl. Skyldsætn.: 56 M.).

I Sognet Bygderne: Kalbak med Kirke, henved 1 Mil N. V. for
Thorshavn, og Sund.

Kirken opf. 1835, restaur. 1845, er af Træ med Tag af Næver og Grønsvær.
Den bestaar (som de fleste færøske Kirker) af et Langhus, indv. delt i Skib og Kor
mod Ø., samt en Forkirke mod V., over hvilken et lille Klokketaarn med Spir. Alteret
er et forgyldt Kors; lille Lysekrone.

Kirkebø Sogn, Anneks til Thorshavn, udgør Sydspidsen af Strømø,
begrænset mod N. af Thorshavns Sogn og Landdistr., samt Øerne Hestø
og Kolter og Holmene Kirkebøholm og Troldhoved.

Befolkningen, 1/2 1901: (1801: 186, 1840: 205, 1860: 223, 1890: 220),
boede i 37 Gaarde og Huse; Erhverv: 4 levede af immat. Virksomh., 136 af
Jordbr., 74 af Fiskeri, 3 af Haandværk, 11 af Handel, 4 af andre Erhv., og 4 nød
offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 32 Heste, 160 Stkr. Hornkv. og 3234 Faar.
Skattemarker i alt: 163,₄₉ (gl. Skyldsætn.: 106 M.).

I Sognet Bygderne: Kirkebø (Kirkjubøur), beliggende ved Foden af
det stejle Kirkebøreyn (se S. 850), med Kirke, c. 1 Mil S. for Thorshavn,
og Kirkeruin; Velbestad (Velbastaður), Hestø og Kolter, de to sidste paa
Østkysten af Øerne af s. Navn. Ø. for Kirkebø (paa Kirkebø Kam) er der
trig. Station, 965 F., 303 M.

Kirken, indviet til Jmfr. Maria, er den eneste Kirke paa Øerne, der stammer fra
katolsk Tid. Den er opf. (vistnok ved Aar 1300, se ndfr.) af utilhuggen Granit og
ombygget 1874, idet Murene forhøjedes og pudsedes med Kalk, ligesom der
indsattes flere Vinduer og et Trætaarn med Spir opsattes over Vestgavlen; Taget er
skifertækket. Kirken er udv. 72 F. lang og 24 F. bred; Gavlene ere takkede, Døre,
Vinduer og Hvælvinger spidsbuede. Altertavlen er et Maleri efter Dorph (Christus
hos Martha og Maria). Den ældre Altertavle (Nadvaren) opbevares i Thorshavn; flere
Inventariegenstande, deribl. interessante Forstykker til Stolestader, findes i Nationalmus.

Det Indre af Kirkebø Ruin.

Kirkebø blev tidlig i Middelalderen en Plads af Betydning, thi her residerede
Bispen, og her var der som nævnt S. 846 en Præsteskole. Bygdens Anseelse steg
mere og mere med Bispestolen, som ved Middelalderens Slutn. ejede det meste af
Sydstrømø. Om dens Anseelse er der endnu Minder, navnlig den store Ruin af en
aldrig fuldendt Domkirke. Ruinen (se Vignetten S. 825) er udv. 84 F. lang og c.
34 F. bred og har en Højde af 28 F.; dertil kommer et Sakristi ved Korets Sydside
(c. 31 X 18 F.) Murene, der ere henved 5 F. tykke, ere af uregelmæssigt tilhugne
Blokke af Trapporfyr, sammenføjede med stærkt bindende Kalk. Nordvæggen har
ikke Vinduer. Flere Sten have haft Billedhuggerarbejde i Relief, hvilket dog nu
næsten helt er forvitret. Paa den østl. Kirkemur (Korvæggen) sidder en indmuret
Stentavle med den korsfæstede mellem Maria og Magdalene og en latinsk Indskrift
langs Randen, ifl. hvilken Kirken maaske har været indviet til St. Magnus. [1]

Man har hidtil været i Uvished om Kirkeruinens Opførelsestid og alm. antaget,
at den er paabegyndt under Biskop Hilarius, † 1511. Men ved et af Alex. Bugge i
1899 udg. lat. Haandskrift: „Ærkebiskop Henrik Kalteisens Kopibog“ (Ærkeb. i
Trondhjem 1452-58) er det oplyst, at Bygmesteren er Erlend, Biskop paa Øerne fra 1268
til sin Død 1308, da han begravedes i Kirkebø. I det Afsnit, som handler om
Færøerne, og som er forfattet af den færøske Bisp Johannes i Beg. af 15. Aarh.,
fortælles, at Biskop Johannes med nogle andre gejstlige lod Erlends Ben optage af
Graven for at vaske dem, da det var Meningen, at han skulde kanoniseres; i hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>