- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
861

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nolsø Sogn (Strømø Syssel) - Nordstrømø Præstegæld (Strømø Syssel) - Kvivig Sogn (Strømø Syssel)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


I Sognet Bygden Nolsø, paa Øens Nordspids, med Kirke, c. ¾ Mil
Ø. for Thorshavn, og Skole. I Tjørnenæs, c. ½ Mil fra Bygden, er
indhegnet og opdyrket Jord. Paa Sydøstpynten inden for den fritstaaende
Klippe Kabelen (Kápulin) findes Nolsø Fyr (hvidt Blinkfyr, Flammens Højde
229 F.. Lysvidden 5½ Mil, Lysevnen 8¼ Mil; vises fra et 46 F. højt,
vidt Taarn), paa Sydvestpynten Borin Fyr (Boren, fær. Borðan; fast
Vinkelfyr, Fl. Højde 123 F., Lysvidden indtil 2½ Mil; vises fra en hvid,
firkantet, 12 F. høj Træbygning).

Kirken er opf. 1863 af Træ med Skifertag og malet Hvælving. Forgyldt
Alterkors. Indv. over Døren ind til Kirken et Basrelief, Jesus velsigner Børnene,
Messing-Lysekrone. I Sakristiet ved Koret et Trækrucifiks, udsk. for c. 60 Aar siden efter
et andet i Kirken i Viderejde, af Snedker Poul Jensen i Nolsø.

illustration placeholder
Ruin at Kornedal Gaard.


Ved Nolsø Bygd ligger Ruinen af en Gaard Kornedal; den bestaar af 9 Huse,
alle af Sten og Jord. Paa Gaarden siges at have boet en Datter af en skotsk Konge
Jakob, som var gift med en Færing.

Befolkningen er kendt for sin Vindskibelighed, omhyggelige Faarerøgt og gode
Behandling af Tørvemoserne, ligesom de have Ord for at være dygtige Sømænd og
roses for deres Hjælpsomhed, naar Baade fra omliggende Bygder maa søge Nødhavn
paa Nolsø under Uvejr.

Nordstrømø Præstegæld omfatter den nordl., større Del af Strømø
(om Grænsen se S. 850). Folketallet var 1/2 1901 1849 (1801: 704,
1840: 947, 1860: 1201, 1890: 1604). Det bestaar af Sognene Kvivig,
Kollefjord, Kvalvig, Haldersvig og Saksen, tils. een Kommune, samt
Vestmanhavn, der er en egen Kommune.

Kvivig Sogn, det sydligste i Præstegældet, ligger paa Vestkysten af
Øen; i Sognet løber Lejnum Aa, der kommer fra Lejnum Sø.

Befolkningen, 1/2 1901: 431 (1801: 136, 1840: 161, 1860: 237, 1890: 374),
boede i 76 Gaarde og Huse; Erhverv: 3 levede af immat. Virksomh., 136 af Jordbr.,
234 af Fiskeri, 14 af Haandværk, 24 af Handel og 20 af andre Erhverv.
Kreaturhold 1898: 42 Heste, 144 Stkr. Hornkv. og 2796 Faar. Skattemarker i alt:
125,98 (gl. Skyldsætning; 75 M.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0899.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free