- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
872

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaagø Syssel (Færø Amt) - Midvaag Sogn (Vaagø Syssel)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pynten Barið mod N. N. V. til Pynten Stakken mod Ø. S. Ø. er der c. 3
Mil. Kysterne ere uregelmæssige. Paa Sydøstkysten gaar en større Bugt
ind, som forgrener sig i to mindre, Sandevaag og Midvaag; paa
Vestkysten er den dybe Sørvaag Fjord. Øen er i det hele høj, dog mod Ø.
med runde, jævnt skraanende Former, mod V. og især mod N. V. med høje,
vilde Klippepartier; her ligger det højeste Punkt, Odnafjæld (Árnafjall), 2299
F., 722 M.; Malinstinde, 2177 F., 683 M., ligger paa Østsiden. Mange
Steder ved Kysterne findes smukke Basaltformationer, Skær og fritstaaende
Klipper (drangar), ofte af betydelig Højde. Ved Sydøstpynten uden for
Stakken hæver sig den ranke, fritstaaende Spids Troldkonefingeren (af
Kronprins Frederik under hans Besøg 1844 kaldet „Kongespiret“, hvilket Navn
endnu høres), c. 997 F., 313 M. Paa Øen findes Øgruppens største Indsø
Sørvaags Vand (se S. 828), nordligere en noget mindre Sø, Fjældvandet
(Fjallavatn). Af Arealet er 3,18 □ Km. (1,8 pCt.) opdyrket. Af de to Holme,
Gaasholm (207 F., 65 M.) og Tindholm (835 F., 262 M.) har navnlig
den sidste takkede, spidse Former. Den skilles fra Vaagø ved det for sine
Drangar bekendte Dragasund (udt. Dræjasund).

Myggenæs (Mykjunes; egentlig Møgenæs) er 0,1867 □ Mil, 10,28 □ Km.
Den er fra Ø. til V. henved 1 Mil, men meget smal fra N. til S. Dens
højeste Punkt, Knug (Knúkur), er 1784 F., 560 M. Kysterne ere vildt
forrevne med smukke Basaltdannelser og meget vanskelig tilgængelige, saa at
Beboerne i Uger kunne være afskaarne fra al Forbindelse med de andre
Øer; navnlig er Besejlingen af Myggenæs Fjord meget vanskelig. Af
Arealet er 0,46 □ Km. (4,5 pCt.) opdyrket. Ved en smal Kløft er Øen mod
V. skilt fra Myggenæsholm (højeste Punkt: 424 F., 133 M.), der er
omgiven af Klipper og Rev. Den afgiver, ligesom de to Holme ved Vaagø,
udmærket Græsning for Faarene og Kvæget. Okserne leve her i 3 à 4
Aar baade Sommer og Vinter og blive saa fede, at deres Kød er berømt
for sin Velsmag.

Folketallet i Syslet var 1/2 1901: 1428 (1801: 482, 1840: 694,
1860: 829, 1890: 1306). Det udgør eet Præstegæld med 5 Sogne
(alle een Kommune), hvoraf de 4 paa Vaagø, det ene paa Myggenæs. Syslet
har i alt 446,83 Skattemarker.

Midvaag Sogn ligger paa den sydl. Del af Vaagø.

Befolkningen, 1/2 1901: 412 (1801: 145, 1840: 229, 1860: 246, 1890: 374),
boede i 75 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomh., 140 af
Jordbrug, 147 af Fiskeri, 17 af Skibsf., 39 af Haandværk, 37 af Handel, 10 af andre
Erhv., og 5 nød offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 49 Heste, 167 Stkr. Hornkv.
og 2684 Faar. Skattemarker i alt: 123,95 (gl. Skyldsætn.: 48 M ).

I Sognet Bygden Midvaag (Miðvágur) — med Bylingerne Huse
Húsi), Kalveli (Kálvalíð), Ryg (Ryggur), Kirker (víð Kirk á) og Erikstofte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:16:07 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0910.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free