- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
879

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvalbø Sogn (Syderø Syssel) - Frodebø Sogn (Syderø Syssel)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

været jævnet til Agerland. Efter Sagnet har her (ligesom paa et lign. Sted ved
Hove mod S.) boet Vestmænd eller Irere, før Normændene kom til Øen.

Syderø har som den sydligste og mest afsidesliggende Ø særlig været udsat for
Sørøverangreb, og Kvalbø nævnes flere Gange som Genstand for Overfald.
Saaledes kom i Sommeren 1629 3 tyrkiske Sørøverskibe til Kvalbø Fjord, men de to
strandede, og Sagnet fortæller, at over 300 Lig dreve i Land og jordedes paa
Gjørda Sand, hvor nogle Tuer endnu kaldes „Tyrkegravene“ og nogle Sten
„Tyrkestenene“. Præstegaarden Lejre blev 2 Gange plyndret af Kapere, medens Jak.
Christensen Klinte var Præst (1656—79).

De S. 827 nævnte Kullag findes særlig i dette Sogn og da navnlig i
Præstefjæld ved Vestkysten. Kulgruberne dreves tidligere dels for Statens egen Regning
(om et Forsøg paa at udnytte Kullene i 1626 se N. Andersen, Færøerne S. 30),
dels bortforpagtedes de til Beboerne i Kvalbø, som fornemmelig maa søge deres
Brændsel her, da der kun er ubetydeligt Tørveskær. Nu har (som nævnt S. 827)
et engl.-fransk Selskab erhvervet Eneret til Kulbrydning i Kvalbø ligesom andre
Steder paa øen; men Beboerne have dog indtil videre Ret til at bryde Kul til
Husbrug.

Lille Dimon er ubeboet og besøges kun, naar der skal fanges Fugle, paa hvilke
den er meget rig, eller naar Faarene skulle indfanges til Uldplukning eller til
Slagtning. Øen havde tidligere en egen Art sortuldede Faar (maaske en Blanding af
Faar og Geder), som vare helt vilde og ofte ikke kunde fanges levende, men maatte
skydes; nu ere de helt udryddede (et udstoppet Eksemplar findes i Zool. Mus. i
Kbh.). — Sognet tilhørte tidligere Staten, men blev solgt ifl. Lov af 12/2 1852.

Frodebø Sogn, Anneks til Kvalbø, mod N. skilt fra dette ved
Fjældskraaningen Mannagjov, og beliggende paa begge Sider af Trangisvaag
Fjord, mod V. ogsaa naaende ud til Havet, mod S. begrænset af Famien
og Porkere Sogne. Til Sognet hører Tjaldevigsholm.

Befolkningen, 1/2 1901: 933 (1801: 121, 1840: 210, 1860: 338, 1890: 650),
boede i 138 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomh., 202 af Jordbr.,
287 af Fiskeri, 75 af Skibsfart, 216 af Haandværk, 89 af Handel, 40 af andre Erhv.,
og 11 nød offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 7 Heste, 153 Stkr. Hornkv., 4564
Faar og 1 Svin. Skattemarker i alt: 112,60 (gl. Skyldsætn.: 60 M.).

I Sognet Bygderne: Trangisvaag (Trongisvágur) — under hvilket Navn
officielt ogsaa inddrages Nybygden Tværaa (Tvøroyri) og Bylingen
Hvidenæs —, omkring det inderste af Trangisvaag Fjord, med Kirke, c. 6¾ Mil S. S. V.
for Thorshavn, Skole (af tilhugne Sten) med Lærerbolig, Bolig for Sysselmanden
og Distriktslægen, Tingsted for Syderø Syssel, Sygehus (opr. 1903 for private
Midler), Detentionslokale, Handelsetablissementer, Bagerier, Kulværksdrift, Fyr
(to røde, faste Ledefyr; Bagfyret — Fl. Højde: 47 F., Lysvidden 2½ Mil —
vises fra et 24 F. højt Jærnstativ, Forfyret — Fl. Højde: 20 F., Lysvidden
2½ Mil — fra et hvidt, rundt Fyrhus, 20 F. højt), Ophalingsbedding
med Skibsværft, Rederier og Postekspedition; Frodebø (Froðbøur), ved
den nordl. Side af Indløbet til Trangisvaag Fjord; Ørdevig (Øravík), med
Skole, og Punthavn, ligge ved Fjordens Sydside. Ved Fjordens Sydside
Galgetange Fyr (Ledefyr; Bagfyret — Fl. Højde: 70 F., Lysvidden 3¼
Mil — vises fra et hvidt, rundt Taarn 20 F. højt, Forfyret — Fl. Højde:
45 F., Lysvidden 3 Mil — fra en hvid, firkantet Bygning, 10 F.).

Kirken i Tværaa, der flyttedes hertil i 1856 fra Frodebø, hvor den var bleven
opf. 1840, er af Træ med Tag af Næver og Grønsvær. Altertavlen, Nadveren, er
malet og skænket af Frk. K. v. Post. — Der tænkes paa at opføre en ny Kirke, da
den nuv. er for lille.

Tværaa var tidligere kun Udmark til Frodebø Bygd, men bebyggedes i 1836, da
Regeringen her oprettede en Filial af Hovedudsalgsstedet i Thorshavn (se S. 847).
Nu er den Øernes vigtigste Handelsplads næst Thorshavn. — Fra 1656 var der i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 13:46:51 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0917.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free