Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaag Sogn (Syderø Syssel) - Sumbø Sogn (Syderø Syssel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Befolkningen, 1/2 1901: 507 (1801: 101, 1840: 138, 1860: 198, 1890: 416),
boede i 78 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomh., 99 af Jordbr.,
250 af Fiskeri, 22 af Skibsf., 50 af Haandværk, 57 af Handel og 23 af andre Erhv.
Kreaturhold 1898: 106 Stkr, Hornkv. og 2222 Faar. Skattemarker i alt: 86,44
(gl. Skyldsætn.: 49 M. 11 G.).
I Sognet Bygden Vaag (Vágur, suður i Vági), ved det Inderste af
Vaag Fjord med Bylingen Marknøre (Marknoyri) —, med Kirke, c. 8 Mil
S. S. V. for Thorshavn, Skole (af tilhugne Sten) med Lærerbolig,
Handelsetablissementer, Bagerier og Rederier. Mod V. gaar et Ejde ud til Havet,
hvilket meget letter Fiskeriet; en makadamiseret Vej fører derhen.
Kirken er opf. 1862 af Tømmer med Tag af Næver og Grønsvær. For Gaver,
der ere skænkede Kirken, som altid har haft Ry for at være den helligste paa Øerne,
i Anledn. af Sygdom, Barselseng, Havsnød og lign., blev Altertavlen. Christus
talende til Menigheden, anskaffet 1864. Orgelet er skænket 1872 af Købmd. J. Dahl
i Vaag. Langs Væggene paa Konsoller staa Thorvaldsens Christus og Apostle, en
Slags Votivfigurer, skænkede af Folk, der have været i Havsnød. — Bygdens ældste
Kirke skal efter Sagnet være kommen drivende fra Norge, tilhuggen og færdig lige
til at opstilles, idet en Frue fra Norge, som havde været i Havsnød, havde lovet at
bygge en Kirke, og den lod hun kaste i Havet med Bøn om, at den maatte komme
hen, hvor den behøvedes. Tre Gaver fulgte med: en Sten, der kunde læge alle
Sygdomme (en Bonde, der ansaa det for Trolddom, kastede den i Havet), en
Messinglysekrone og en lille Altertavle med Malerier af Christus og Madonna.
Sumbø Sogn, Anneks til Kvalbø, udgør den sydl. Del af Øen,
begrænset mod N. af Vaag Sogn. Til Sognet høre Baglaholm og
Sumbøholm samt Munken (Sunnbiar-steinur).
Befolkningen, 1/2 1901: 427 (1801: 148, 1840: 215, 1860: 274, 1890: 396).
boede i 71 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 levede af immat. Virksomh., 63 af Jordbr.,
241 af Fiskeri, 5 af Skibsf., 77 af Haandværk, 11 af Handel, 15 af andre Erhv.,
og 8 nød offtl. Underst. Kreaturhold 1898: 19 Heste, 83 Stkr. Hornkv. og
3204 Faar. Skattemarker i alt: 92,54 (gl. Skyldsætn.: 64 M.).
I Sognet Bygderne: Sumbø (Sumba, Sunnbøur), ved Sydvestkysten —
med Bylingen Hørg —, med Kirke, over 9 Mil S. for Thorshavn, og
Skole med Lærerbolig; Vigerbirge (Vikarbirge); Øgrum (Akrar); Lopra med
Hvalfangerstation, opr. 1901.
Kirken er opf. 1887 af Sten med Tag af Næver og Grønsvær. Altertavlen,
Christus i Getsemane, er malet 1896 af Svend Rønne, skænket af Snedker Andr.
Jensen af Sumbø, som har lavet Rammen. — Der er to Kirkegaarde, hvoraf den
nyere er indviet 1859.
Ved Vigerbirge skal have staaet en Kirke, hvis Menighed uddøde under den
sorte Død. — Paa øens Sydspids ved Akraberg ses Spor af Volde og Opdyrkning;
Sagnet fortæller, at der har boet Frisere der, som drev Sørøveri, men for største
Delen bortreves under den sorte Død.
Paa Gaarden Ladengaard (Laðangarður) i Sumbø, boede en Slægt, der
nedstammede fra Regin i Hørg, og som spiller en meget stor Rolle i de færøske Sagn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
