Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Solea stekte. Vi drak av fjeldbækkene
av den hule haand.
Hestene var langt foran. Vi hverken hørte
eller saa dem mere. Komplet det samme
ogsaa — deiligere fottur kunde vi ikke hat.
Opover og opover. Endda flere linneaer.
Der var blaabærkart ogsaa! Bygdeveien blev
her baade smalere og steilere.
Solen stekte svært, da skogen blev mere
giisen.
I alverden, hvorfor kjørte de karerne fra os
da — vi var trætte alle tre tilslut. Vi gik og
vi gik. Ingen hester og ingen karer.
„Hoi, hoi“ — hujet vi opigjennem lia.
Fugl fløi op, det kvitret og skvatret litt i
solheten, saa blev det stilt igjen i den tørre,
solmættede granduft.
Sveden dryppet av os — „Skam ogsaa at
kjøre slik fra os,“ sa Susanna, „uforskammede
bondefyrer."
Endelig, der stod vore ekvipager, karerne
laa i veikanten og røkte snadde.
Op i kjærrerne kom vi os igjen, men vi
orket paa længe ikke snakke og rope til
hinanden av træthet og solhete.
„Er det langt igjen til Aastestua", spurte
jeg.
„Vi skulde være halvveis naa da —*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
