Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi skyndte os ind og fandt hvert vort
uldteppe og pute og løp opover igjen til løa —
karet høiet sammen deroppe i mørket og la
os tæt ind til hinanden.
Det var ikke tale om at klæ av os
naturligvis. Vi hvisket bare, det var likesom
uhyggelig at snakke høit.
Da vi hadde ligget to-tre sekunder, hvisket
Dorthe: „Tænk om nogen kommer op av
stigen —“
Det var en fæl tanke. Jeg laa et minut
uten at si noget, saa reiste jeg mig resolut.
„Jeg drar stigen herop" — sa jeg.
Vi för op alle tre, halte og trak i den.
Den var ikke let, men vi fik den op tilslut.
Aa for en lettelse — nu kunde ikke en
kat komme op til os.
„Jeg ligger frygtelig," sa Susanna.
„Hørte du den lyden" — hvisket Dorthe.
Vi lyttet alle tre.
Nei, jeg hørte bare skogen suse.
„Det er likesom nogen sukker" — hvisket
Dorthe igjen — „hører dere ikke — like utfor
væggen — nei, det er ret under os —“
„Det er vinden" — sa jeg — „lig rolig."
Det var den underligste nat, jeg hadde
oplevet. Den sterke skogluften, lugten av
frisk muld og vaat mose og fjøs strømmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
