Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tusen tak —
For en dag i den graa stua med plaskende
regn indover gulvet — vi maatte jo ha luft.
Vi sang alle de sange, vi kunde, og vi danset
efter tur med ham alle tre.
Han var som en fortryllende gut — med
det sorte, glatte haar og de nøttebrungule
øine og de like, hvite tænder.
Slik som han smilte ! Alt, hvad han gjorde,
var forresten saa rart og fremmed — bare
han trak op en flaske — bare han dræpte en
hveps, gjorde han det anderledes end andre.
Tilslut, da regnet endelig hørte litt op,
sat han i dørkarmen med benene trukket op
under sig og sang latterlige negersange, og
lærte os at synge omkvædet.
Vi sang inde i den graa, gamle stua: Ha
li a ha — ha li a ha —
„Jeg aldrig i mit liv leve saadant liv som
her" — sa han, „jeg aldrig indbilde mig, at
hytter var saa deilig — ha li — a ha — ha
li a ha — men jeg tro, at my ladies behøve
en tjener — jeg vil være my ladies tjener —“
Aa, hvor vi lo! I grunden lo vi uavbrutt
hele den lange graa regndagen.
„Nu skal De se vort gjesteværelse," sa
jeg. Vi tok paa sprang gjennem det vaate
græs op til fjøset og klavret op stigen til loftet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
