Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
4
stor sag. Og søsteren, Gam ill a Colletts bane
brydende arbejde vil til enhver tid sikre hende
en plads blandt vore fremragende personligheder.
I sine geniale verker, lige beundringsvær
dige ved sprogets skjønhed og indholdets vegt,
har hun utrættet kjæmpet for sit kjøns selv
stændighed. Og væbnet med en pen, der i aarenes
løb intet har tabt hverfcen af sin kratt eller sin
smidighed, har hun, uden at vige for fienders
angreb, spottens naalestik eller ligegyldighedens
krænkende taushed, rettet slag paa slag mod
den mur af bornerthed, indsnevrethed og fordom,
der har taarnet sig op, skillende kvinden fra det
store samfund.
Fru Jakobine Camilla Collett er født
i Kristianssand den 23de Januar 1813. Da fiendes
fader, Nikolai Wergeland’) kaldtes til at med
virke ved grundlovens udarbejdelse, havde hun
saaledes endnu ikke fyldt sit første aar.
x) Nikolai Wergeland (født 1780, død 1848) blev 1806
adjunkt i Kristianssand og 1812 kateket ved dom
kirken dersteds. Omtrent samtidig gjorde lian sig
bekjendt ved sit prisbelonnede skrift „Mnemosyne“,
hvori han kjæmper for oprettelsen af et norsk
universitet. — 1814 var han et af rigsforsamlingens
mest fremragende medlemmer, og han arbeidede
ivrig for en forening med Sverige. 1817 udn-ævn
tes han til sognepræst i Eidsvold, hvor han for
blev til sin død. Ogsaa som ældre optraadte han
gjentagne gange som fortåtter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
