Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
For at sikre hende en god uddannelse sendte
forældrene hende ved fjortenaars alderen (1827)
til den bekjendte herrnhutske opdragelsesanstalt
i Kristiansfeld.
Hun kom did opfyldt af forventning om alt
det nye, der skulde møde hende, men samtidig
med en let forklarlig ængstelse. For første gang
at reise fra hjemmet og til et fremmed land,
pludselig at se sig omgivef af fremmede ansigter,
rundt om sig at høre et fremmed sprog, det kan
nok gjøre en ung Pige lidt beklemt, tilmed én,
der, som Camilla Wergeland, paa fan og korte
afbrydelser nær havde levet i en ensom egn.
Hjemme havde hun forholdsvis været isoleret;
thi moderen og en betydelig ældre søster be
skjæftigede sig lidet med hende. Men hun havde
ikke følt sig alene og endmindre forladt. For
liden naturen, hendes bedste ven, der talte sit
eget sprog til hende, bød dyrene paa gaarden
underholdning og selskab. Og kom der fremmede
i besøg, skaffede iagttagelsen af disse stof baade til
morskab og ettertanke. Men fremforalt vidste
hun sig i hjemmet skjærmet af moderen og af
faderen, til hvilken sidste hun navnlig saa op
med den varmeste beundring.
I institutet var forholdet omvendt. Hun var
omgivet af lærerinder og en talrig skare jevn
aldrende. Men den fremmede, indadvendte, stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
