Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
9
her, blandt de mange, ængstelig, forladt og
ulykkelig.
Det strengt regelbundne institutsliv pinte
hende, og hjenilængslen gjorde hende stille. Og
for tilbageholden til at nærme sig sine kamerater
fortæredes hun af ønsket om at møde en eneste,
dei- vilde vise hende en smule deltagelse.
Rørende er hendes fortælling om, hvor in
derlig hun længtede efter at slutte venskab med
en medelev, til hvem hun særlig følte sig hen
draget; rørende og karakteristisk tillige er skild
ringen af den, for et barn übegribelige, moralske
styrkeprøve, der beseglede venskabet.*)
Hvilket stort, varmt hjerte maa ikke den
være i besiddelse af, der femogtretti aar efter
mindes sin barndoms veninde i følgende ord:
„Fra hine aar, da jeg netop stod paa græn
sen af barnealderen, ser jeg nu et billed stige
op, som jeg ikke mere kan bortvise. Ofte, i
lange tider, har det ligget begravet, for atter i
stille timer at vaagne, lige friskt, lyst og livsa
ligt. — - Det navn, som fæstede sig til dette
billede, har jeg nævnt gjennem den hele tonestige
af det første enthusiastiske venskab, jeg har
nævnt det hver dag, hver time — i drømme,
indtil pludselig en dag min sjæl lukkede sig over
dette navn, og jeg har aldrig, aldrig udtalt
*) Se: „I de lange nætter“. (S. 74-80.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
