Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
12
lende blaa øine, der lyste af klogskab og hjer
tensgodhed.
Ved sin skjønhed som ved sin aand og elsk
værdighed, blev hun midtpunktet for den glade
kreds. Og end ikke paa den kritiske Welhaven,
der oftere traf sammen med hende i Kristiania,
kunde hun undlade at gjøre et dybt indtryk.
Feiden mellem ham og Henrik Wergeland,
hvori, som bekjendt, Gamillas fader med heftig
hed kastede sig, tvang ham til at opgive haabet
om at knytte hendes fremtid til sin. Og hun,
der forgudede sin fader og elskede sin broder
Henrik, indsaa umuligheden af at forenes med
deres bitre modstander.
At digterens hjertesaar ikke blev lægt, derom
vidner de varmtfølle vers, hvori han senere be
sang sin ungdoms ideal. Men et af de mange
beviser paa fru Colletts store karakter, er det
venskab, hvormed hun altid har omfattet Wel
havens familie, og som fandt et smukt udtryk i
hendes digt ved hans hustrus død: 1 )
„Blornstfattigt liv selv fattigt oiier spreder,
med armods tulde stolthed dog jeg ved,
hver blomst jeg kunde, af mit knappe bed,
jeg gjerne brød til hende, jeg begræder.
’) v Sidste blade“, anden og tredie række. (S. 14<i.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
