Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
15
«latter og tilmed datteren af en mand, der havde
gjort sig høit fortjent af sit fædreland, kunde
tænke paa at ombytte den stille præstegaard
mod theaterlivet.
Selv turde hun kun i ensomheden tænke
tanken ud. Men naar hun, efter at have for
dybet sig i de dramatiske digterverker eller i
fantasien at have levendegjort en rolle, vaagnede
til virkeligheden, var det maasfce første gang, at
det spørgsmaal paatrængte sig hende: Hvorfor
maaler man kvinden etter en anden maalestok
end mandenV Hvorfor har ikke hun, ligesaavel
som han, ret til at følge sit kald V Hvorfor ind
snevres hun i fordommenes trange sko, medens
han frit og uhindret tør bestige de høieste
tinder V
Til at bestyrke disse tanker bidrog det, hun
bemerkede rundt om sig.
„Det er ingen overdrivelse at sige“, for
tæller hun, 1) „at næsten hver større gaard om
kring i bygderne husede en liden Borgia. en
Mauprat, en Rolf Blaaskjæg i miniatur, hvoraf
maaske mangen blot savnede en større skueplads
for sine slette lidenskaber for at naa en Borgiask
berømmelse. Det var en ulykke blot at høre
derom, vide derom, men hvordan kunde det
undgaaes? Det har ligget paa mit barne-, mit
l) „Sidste blade“, anden og tredie række. (S. 78.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
