Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
32
amtmandinde viser os derimod langtfra clen
adlydende hustru.
For en overfladisk iagttager kan det synes,
som orn denne livskraftige type paa en norsk
selvherskerinde, netop danner bevis for, at
mangen husmoder allerede i tirti-aarene havde
frigjort sig fra mandens herredømme. Betragter
man fru Ramm nærmere, vil man imidlertid let
udfinde, hvorfor forfatterinden presenterer h ende
.som den. der paaskynder døtrenes ægteskaber.
Skjønt amtmandinden nu regjerer uincl
skrænket, har hun i sin tid været henvist til
ægteskabet som til det eneste «brødstudium".
Hun ved selv bedst, hvor sørgeligt hendes liv
vilde blevet, om ikke den efterlængtede forsorger
havde nærmet sig i skikkelse af kandidat Ramm.
Som tilhørende den „bedre" klasse, har
hun — skjønt uformuende — ei turdet tænke
paa selverhverv. At udtale en saadan tanke
vilde i hendes ungdom være bleven anseet
som et af de værste brud paa god tone.
Og ikke blot det daglige brød var betinget
af en livsledsagers ankomst. Datidens gamle
frøken var tilovers i det selskabelige liv, om hun
havde penge i overflod. Hun turde neppe
nok have en egen mening, og hun udfyldte intet
rum; thi kvindens stilling og anseelse var baseret
paa ægteskabet.
Trods sine menneskelige feil og svagheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
