Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
33
er amtmandinden ingen übegavet dame, og hun
er meget energisk. Saasnart hun for alteret har
sikret sig Ramms „ja", begynder derfor en stil
tiende, ihærdig kamp. Han er den svagere, og
hun gaar seirrig ud af denne. Hendes trang
til at herske, bruges og misbruges i hjemmet.
Endnu ved hun imidlertid godt, hvor hjælpe
løs hun vilde været, om amtmanden ikke havde
tilbudt hende haand og hjerte. Det er dette,
hun mindes saa vel, medens hun opbyder al sin
kraft for at faa døtrene anbragte. Med fattig
dommen, tomheden, et ensomt liv for øie, be
tænker hun sig intet minut paa at puffe dem
frem til brudeskammelen, selv om der kun venter
dem en ryggesløs bygde - prokurator eller en
pietistisk kapellan.
Hvor lyslevende ser vi ikke denne amtmand
inde for os:
„Fru Ramm var gjestfri og høist forekom
mencle mod fremmede. 1 den kunst at indrette
sit hus, i at modtage og underholde gjester,
kunde ingen maale sig med hende, og ingen for
søgte heller derpaa. Hun nød ogsaa en over
ordentlig anseelse der i egnen. Til hende hen
vendte man sig i alle smags-anliggender; der
var ingen festlighed af nogen betydning mulig
uden hendes raad og bistand. En tvivl om, at
det var en dame af overlegne evner og den
fmeste dannelse kunde ikke engang opstaa. Hun
Tre nutidskvinder. "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
