Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
38
~Kan du sige mig du, hvad det er for et
vanvid, der saa ofte griber forældre, naar de
skal bortgifte døtre? De bedste blandt deni
tabe ligesom al sindighed. De er værre end de
vilde, der ikke tidsnok kan faa ombyttet sit guid
og sandeltræ mod europæisk Niirnberger-kram.
Om de bar en eneste datter, som er deres trøst
og hygge, saa sender de hende gjerne til Tran
kebar. de tinder sig i alle savn, i aldrig at se
hende mere for sine øine, for den glæde at vide,
at hun sidder paa Koromandelkysten under navn
af: min datter, fru den eller den . . . Ja, Sofie,
der er momenter i vor tilværelse, som det ikke
er værdt at tænke for dybt over. Godt, at saa
faa gjør det. Vi. der dog er jevnbyrdige med
mændene i Guds skabningers række, der er lige
saa ædle og ligesaa begavede. überørte alle
deres laster, vi bliver dog, saa længe vi er gjen
stand for deres søgen og vragen, vurderede saa
besynderlig ringe. Muligt, at formuen andetsteds
udjevner dette misforhold, men hos os, hvor
døtrene i almindelighed ingen formue har, er de
ikke stort bedre end en vare, der ikke hurtig
nok kan omsættes, som tages frem, krammes ud,
takseres, og som kjøbmanden heller lader gaa
for halv pris, end lader den blive liggende i
hylderne." x) — —
’) „Amtmandens detreu. anden del. (S. 249-60.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
