Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
meget fordringsløst lidet virkelighedsbillede. Men
paa den uforlignelig naturlige maade, der er
hende egen, skildrer forfatterinden den følelse af
tristhed og forladthed, der fik magt over hende
efter professor Colletts død.
„Der var koldt ude og inde," fortæller hun;
og hun havde om natten drømt, at hendes mand
var kommen tilbage og havde kjøbt en favn ved
til hende. Idet hun gik ned over byen. tænkte
hun fremdeles paa, hvor dette lille træk havde
rørt hende i drømme og paa, hvor gjerne han
vist vilde vise hende den omhu, han havde vist
hende i livet, om han endnu havde kunnet det.
Paa hjørnet af Piperviksbakken stod en
tigger. Men medens hun gik forbi ham, faldt
mange tanker hende ind. Hun saa op mod
himmelen; og hun syntes, hun stod paa tigge
rens plads og saa vorherre komme. „Ham vil
jeg bede", tænkte hun, „ham kan jeg bede om
noget stort." Men saa syntes hun, han gik forbi
med sit strengeste ansigt. Og hun tænkte paa,
hvor rimeligt dette igrunden var, da menneskene
ikke under hverandre nogen rigtig glæde.
„Om han nu ynkedes over dig." tænkte hun
videre, ~om han pludselig lagde en gave i din
haand og sagde: „Det er til en stor, en rigtig
glæde, en som du synes er en glæde!" — Op
fyldt af disse tanker vendte hun om, fandt tigge
ren og gav ham en mark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
