Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
et onde, der, et sandt aandeligt alkohola, ikke
er mindre giftigt, fordi det virker usynlig, ikke
mindre hadeværdigt, fordi det, unddragende sig
ethvert ansvar, ikke alene ta ales, men pro
tegeres" — nemlig dadlesygen.
„Søstre, landsmandinder!" udraaber hun, 1)
„skal vi slutte en pagt, en taushedens og mild
hedens pagt? Jeg ved, hvad I vil svare: vort
liv, vort kvindeliv fører det med sig; giv os
andre, gedignere interesser, der kan løfte os op
over huslivets trældom og smaalighed, giv os
en stemme med i det store, giv os noget andet
at tale om, og vi vil ophøre at tale om hver
andre. Jeg føler veglen i denne undskyldning
og dog — søstre . . . skal vi slutte en taushedens
og mildhedens pagt? Vise, ved at overvinde os
i det smaa, at vi fortjene denne stemme i livets
store anliggender, hvorfra vi nu er udelukkede?"
Ved at gjennemlæse fru Colletts fortællinger,
forbauses man uvilkaarlig over, hvor lidet dette
verk for tiden er kjendt.
Medens begyndende forfatterinder, omhyggelig
tildækkede af anonymitetens beskyttende kaabe,
udsender bøger, som oplever oplag paa oplag,
ligger et antal af vor høit begavede, første for-
’) „Fortællinger". (8. 246.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
