Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
49
sine overbærende venner og lidelsesfæller !), „1
ville forstaa, at jeg har levet for lidet i dalen og
for meget paa disse livets Skagshølstinder, som
hedde ensomhed. Ak, min sjæl har drukket for
lange, dybe drag af de isnende kilder, der ud
springe mellem taushedens og savnets jøkler." —
„I de lange nætter" hilstes med bifald af
den tids strengeste literære smagsdommere. Og
kort efter dens offentliggjørelse modtog forfatter
inden medaljen „pro literis et artibus". Men
den anerkjendelse, som blev hendes bog til del,
formaaede ikke at opveie privatlivets bekymringer.
I ægteskabet havde fru Collett været fri for
materielle savn. Som enke maatte hun bestride
sin husholdning med en übetydelig pension.
Hendes nærmeste slegtninge og kjæreste venner
var døde, andre forsvandt fra hendes synskreds.
Hun kunde blot tænke tilbage paa den tid, da
hun „vandrede i lyse dale, og der slog varme
hjerter omkring hende." Hendes stue „var kold
og øde, kolde var menneskene, kold den hele
verden" -).
Medlidenheden med andre havde længst
aabnet hendes blik for kvindens undertrykkelse.
Helt at forstaa den lærte hun først nu; thi hvad
der havde gjæret i hendes indre, fandt næring i
l ) „I de lange nætter". Tilegnelse S. XII—XIII.
-) „Fortællinger": Forskjellige glæder. (Side 164.)
Tre nutidskvittder. *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
