Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
hendes forladthed. Men talte hun derom til
nogen, fik hun lidet medhold. Baade kvinderne
og mændene spurgte med skuldertræk, hvor hun
vilde hen med slige anskuelser.
Fra misforstaaelser, som mødte hende, og
savn, som paalagdes hende, flygtede hun endelig
til udlandet.
Her gjenfandt hun de lyse stenminger, der
var blevne bortjagede af kummeren og det dag
lige stræv i hjemmet. Hendes livsblik udvidedes,
og hendes trang til at virke forøgedes.
Hovedsagelig fra dette hendes udlændig
hedsliv bringer hun i første bind af „Sidste
blade" (1868) en samling minder. Episoder
fra Paris veksler med skildringer fra et vinter
ophold i Berlin, erindringer fra Kjøbenhavn med
en aftenstémning fra Marienlyst. Men hvad enten
vi gjør en tur med hende gjennem Berlins gader
eller hun fører os md i Fanny Lewalds salon,
hvad enten hun kriticerer pensionslivet i Paris
eller viser os veier» ud til Versailles, fængsler
hendes fine og originalt opfattede billeder.
Udraab og betragtninger minder dog om, at
det er forfatterinden af „Amtmandens døtre",
af „Mod strømmen" og „Fra de stummes leir",
der har skrevet bogen. „Lytter til grund
tonen", beder hun i sit forord, — og grund
tonen er hendes varme ønske om at hjælpe sine
søstre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
