Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
øren er opladte for at høre, vil det være lige
gyldigt, hvem der taler, mand eller kvinde" x). —
De betydelige pengetab bogens udgivelse
havde paaført forfatterinden, foranledigede hende
til 1873 at søge et af de stipendier, der aarlig
uddeles til kunstnere og literater. Ansøgningen
bevilgdes ikke. Hendes forfatterry kunde man
vel ikke røve hende. Men skjønt man havde
opdaget, at hendes nyeste arbeide ikke var saa
„revolutionært" som fru Fåma havde forudsagt.
vidste man, det hverken havde fundet forlægger
eller kjøbere — for smaastadsforhold nok til at
forringe værdien af hendes tidligere produktion.
I „Erindringer og bekjendelser1,
(Sidste blade, fjerde og femte række), der ud
kom 1873, fortsætter fru Collett kampen for den
sag, hun „med glæde ofrer sin hele sjæl og
resten af sine krafter" 2). Foruden „Strikke
tøisbetragtningernefc , som her er optrykte, finder
vi blandt andet i dette verk et veltalende indlæg
for forbedring af enkernes kaar („En undersøisk
debat" 3), samt betragtninger over kvindens stil
ling i ægieskabet.
’) „Sidste blade", anden og tredie række. Side 79,
114 og 60.
*) „Erindringer og bekendelser". (Side 6.)
3) Allerede 1863 offentliggjort særskilt og i en til
dels anden form under titlen: „Et undersøisk
parlament."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
