Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Camilla Collett og hendes forhold til kvindesagen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
57
Men man havde ikke tanke for hendes savn.
Man kaldte hende egen og underlig. Og man
forglemte hendes rige begavelse, hendes trøt
tende aandsarbeide, for i hendes væsen at søge
afvigelse fra hverdagslivets regel.
Naturen havde nedlagt spiren til en trist
livsbetragtning i hendes sind. Denne spire ud
vikledes; thi for hvert skridt hun gjorde, følte
hun sig saaret og tilsidesat.
Der var øieblikke, hvor hun tvivlede paa
alt undtagen dette ene, at kvindens stilling var
uretfærdig, ynkelig og uværdig. Hun begyndte
at tvivle paa, at hendes arbeide vilde bære frugt.
Men skjønt hun følte sin virken haanet af en
hver, der oversaa kvinclesagen, og sig selv paa
det dybeste krænket af dem, som angreb den,
tænkte hun ikke et sekund paa at vige tilbage.
Med blikket fæstet paa hvad hendes skrifter
har frugtet, tør man ikke übetinget beklage, at
hun mødte modstand. En karakter lig hendes
var som skabt til at kjæmpe mod strømmen.
Hvad ingen lovtaler vilde udrettet, bevirkede
modgangen: den opildnede hendes mod, øgede
hendes begeistring, styrkede hendes udholdenhed
og eggede hende til at forfegte sine
med dobbelt iver, dobbelt energi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
