Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Lina Morgenstern - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
114
De vovede endog at paastaa, at summer, man i
veldædigt øiemed havde anbetroet hende, var
stukne til side og forbrugte af hende selv.
Det er overflødigt at tilføie, at en slig mis
tanke savnede al grund: thi hvad onde tunger
end har paastaaet, har hun aldrig beriget sig,
og dersom en bebreide!se tør rettes mod fru
Morgenstern, er det ikke den, at hun har tænkt
paa sig selv, men den, at hun har tænkt for
meget paa almenheden og derover tilsidesat deres
interesser, som staar hende nærmest.
For første gang holdt modet paa at svigte
hende, og hendes energi syntes pludselig at
være flyglet bort. Da hun indfandt sig i det
møde, der var sammenkaldt af kreditorer og
medlemmer af foreninger, hun havde grundet,
var hun bleg som døden og ikke i stand til at
sige et ord.
Men andre talte for hende. En af kvindernes
mest uforfærdede talsmænd, frøken Johanne
Fredrikke Wecker fira Frankfurt, var reist til
Berlin i anledning af forsamlingen og havde op
kjøbt fordringer paa boet.
I varme ord viste hun de tilstedeværende
det uretfærdige i de forfølgelser, fru Morgenstern
maatte lide; hun lagde dem paa hjertet ikke at
glemme hendes store fortjenester, men i mod
gangen at huske, hvor meget denne kvinde før
havde ofret for andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
