Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. K. Rygh: Trøndelagen i forhistorisk Tid - I. Stenalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kjendte affaldsdynge, som ogsaa ved sit indhold vidner om mennesker,
som væsentlig levede af søen.
I denne oversigt er fundene fra den almindelige skandinaviske
og den arktiske stenalder regnede under et. Som før antydet er der
imidlertid i de enkelte dele af det her omhandlede omraade et meget
forskjelligt forhold mellem antallet af fund af disse to grupper. Men
ogsaa blandt fund tilhørende den almindelige stenalder er forskjellige
arter af oldsager ulige fordelte i de forskjellige strøg. I Namdalens
fogderi kjendes saaledes kun 5 fund af flintsager, deriblandt de 3
før nævnte verkstedsfund. Fra Inderøen og Stjør- og Verdalen
kjendes 11 og 10, derimod fra de 3 indre fogderier i søndre Trondhjems
amt, Strinden og Selbu, Guldalen og Orkedalen kun 3, 3 og 2.
Rigest er de sydligere kystegne, idet der fra Fosen, Nordmøre og
Romsdalen kjendes 24, 22 og 19 fund af flintgjenstande. Det samlede antal
fund fra de trondhjemske distrikter bliver saaledes 99; men enkelte
af dem indeholder flere stykker f. ex. et fund af 10
halvmaaneformede knive fra Rød i Nesset i Romsdalen.[1] Man maa forøvrigt
erindre, at fundne flintsager i tidligere tid var mere udsatte for at gaa
tilspilde end andre oldsager af sten, fordi det laa nær at hugge dem
istykker til anvendelse som geværflinter eller til fyrtøi. Man har
ogsaa bestemte meddelelser om, at flintsager er gaaet til grunde paa
denne maade.
De hyppigst forekommende gjenstande af flint er spydspidser og
dolke; dernæst kommer økser og meisler. Formerne er de samme som
kjendes fra det sydligere Norge og i det væsentlige ogsaa ensartede
med de sydskandinaviske. I fabrikationens fuldkommenhed staar de
ingenlunde tilbage for flinter fra sydligere egne.
Blandt andre oldsagformer kan det være af interesse at lægge
merke til skafthuløksernes udbredelse. Af disse kjendes fra vort
omraade noget over 100 exemplarer. De forekommer forholdsvis
hyppigere i de indre strøg. De ellers paa oldsager fra stenalderen fattige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
