Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - I. Indledning. Erkesædets Oprettelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begribe, at en egen Erkebiskop ganske anderledes vilde faa Leilighed til
at indskrænke Kongedømmets Magtfylde, end en fremmed og
fjerntboende.
Det synes derfor at være rimeligst at formode, at Tanken om at
gjøre den norske Kirke uafhængig af Lund snarere er opstaaet hos den
høiere Geistlighed selv. Det er at formode, at denne ikke er bleven
ganske ubekjendt med den store Kamp, som siden Gregor VII.s Tid
havde været ført mellem Kirken og Monarchiet, eller at den ikke skulde
have dannet sig en Forestilling om Hierarchiets voxende Magt i Europa.
Men aller mest naturligt maatte det være, om der hos Biskopperne i
selve Throndhjem eller Nidaros begyndte at røre sig Længsler efter at
spille en endnu anseligere Rolle end før, efter at opnaa en Stilling lig
Metropolitanens i Lund.
Hvad vi erfarer, er dog kun dette, at en Biskop, Reidar, i en
gammel Biskopsfortegnelse kaldes den „første Erkebiskop i Norges
Konges Rige“ og at „han ikke kom til sin Stol, fordi han døde i
Sydlandene“.[1] Hertil kan føies, at i flere islandske Annaler sættes „Reidar
Erkebiskops“ Død til Aaret 1151. Traditionen i Nidaros synes
forøvrigt ikke at have dvælet ved denne Mands erkebiskoppelige Værdighed.
En yngre Biskopsrække nævner ham vistnok, men kun som Biskop[2],
og den latinske Fortegnelse over Erkebiskopperne kalder udtrykkelig
Johannes (Jon) den første Erkebiskop[3]. I Sagaerne omtales Reidar ikke.
I Aaret 1152 blev der, hvorledes det nu hænger sammen med
Reidars dunkle Historie, omsider gjort Alvor af denne Sag, skjønt
vi fremdeles ikke kjende, af hvem Initiativet er taget. Meget taler
imidlertid for, at den pavelige Curie selv har fattet Planen; thi et Aar
eller to i Forveien var en Cardinal fra Rom udsendt til Irland for
der at grundlægge ikke mindre end 4 Erkebispedømmer, og da Legaten
i 1152 kom til Norge for at indrette det nye Erkesæde, var det
Bestemmelsen, at han skulde istandbringe et lignende ogsaa i Sverige.
Denne Legat var, som bekjendt, den berømte Cardinal-Biskop af
Albano, Englænderen Nicolaus Brekespere, i hvis Lod det snart skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
