- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
8

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - I. Indledning. Erkesædets Oprettelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mindre sandsynligt maa det forekomme, at Cardinalen skulde være
Kongerne i det Hele velkommen, end sige indkaldt af dem.

Cardinalens vidtstrakte Myndighed viser sig ogsaa deri, at
han uden videre kunde besætte den nye Erkestol, ja det endog
med en Biskop af et andet Stift, thi en saadan Overflytning fra en
Stol til en anden var udtrykkelig, hvad vi oftere skulle se, forbeholdt
Paven selv. Hans Valg faldt paa Biskop Jon Birgerssøn af
Stavanger, hvem han beklædte med det Pallium, han havde medbragt fra
Rom for Anledningen, men naturligvis ikke, som man undertiden
finder det opfattet i nyere Skrifter, „indviede“ til den Værdighed, han jo
allerede besad. Den Dag, paa hvilken denne store Høitidelighed fandt
Sted, kjendes ikke. Det antages, at Islændingen Einar Skulesson,
Kong Eysteins Hofskjald, ved denne Leilighed har reciteret sit berømte
Digt Geisli til St. Olafs Ære, men Cardinalen nævnes ikke, ialfald ikke
udtrykkelig deri, og heller ikke selve Ceremonien omtales, omend alle
tre Konger og Erkebispen sees at have været tilstede.[1] Under
Oplæsningen mente man at fornemme en sød Duft i Kirken, ligesom
andre Jertegn skulde have indtruffet under Cardinalens Ophold i Norge.

Af særegen Vigtighed for vort Emne er de Bestemmelser, som
Cardinalen skal have truffet med Hensyn til det nye Domcapitel ved
Metropolitansædet. Herom har man en Efterretning i et noget over
40 Aar senere (1196) udstedt Pavebrev, der aabenbart refererer en
fra Nidaros Domcapitel til Curien afsendt Forestilling. Her heder det,
at Pave Hadrian (ɔ: Cardinal Nicolaus) bestemte, at der ved Nidaros
Domkirke skulde være en Decanus og tre Archidiakoner.[2] Om disse
høie geistlige Stillinger virkelig ere komne istand, eller hvor længe
de have bestaaet, er uvist. Sikkert er, at man ikke, hvorom senere,
finder nogen navngiven Archidiaconus i Nidaros førend 1479 og ingen




[1] Se herom Munch, D. n. F. Hist. II 88, der mener at finde en Antydning
til Cardinalen i et omskrivende Udtryk. Digtet er trykt paa flere Steder og
særskilt udgivet med Oversættelse af Lars Wennberg som Dissertation i Lund 1874.
Betegnende for Islændingen er det, at han ved Slutningen ivrig anbefaler sig til
et godt Honorar for sit Kvad.
[2] Dipl. Norv. I. No. 1. Munchs Formodning, at disse 4 Prælaturer skulde
være fordelte paa samtlige norske Bispedømmers Capitler, kan jeg ikke tiltræde.
Et Brev til Capitlet i Nidaros, hvor der bruges Udtrykkene „tres archidiaconatus
unum decanum in ecclesia vestra“
kan kun angaa denne, ikke andre Kirker. Ellers
maatte der have staaet in provincia vestra.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free