Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - II. Eystein (Augustinus) † 1188
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Herdebred), seirede Erling. Hvorledes Eysteins politiske Stilling var mellem
Partierne, hvis afgjørende Kamp havde fundet Sted 1162, er ikke
aldeles klart. Han havde vel været i Inges Tjeneste, men Thrøndelagens
bedste Ætter, til hvilke Eystein var saa nær knyttet, og hvem han
skyldte den nysomtalte store Forøgelse af sine Indtægter, havde altid
været af det Sigurdske Parti og vedbleve stadig at helde til dette.
Fagrskinna lader Erling sige til Erkebiskoppen, at „det ikke havde
været meget mod hans Raad, at Magnus blev tagen til Konge“, og
lader Eystein svare, at han vistnok ikke vilde modsætte sig Magnus’s
Kongedømme, hvis Thrønderne ikke fandt sine Love krænkede ved at
en Mand blev Konge, som ikke var Kongesøn. Erling, som først havde
udtalt sin Misfornøielse med Sagefaldets Fordobling, bad nu Eystein
om, at Magnus maatte blive kronet, hvorved hans Legitimitet vilde
faa en overordentlig Støtte.
Ved dette Forslag havde Erling givet Hierarchiet i Norge en
Chance af meget vidtrækkende Betydning, og Erkebiskoppen undlod
ikke at udnytte Situationen til det yderste. Han kunde stille sine
Betingelser for Kroningen, og Erling vilde være nødt til at gaa ind
omtrent paa ethvert Forlangende. Der opholdt sig just nu en (som det
maa antages i 1163) ankommen pavelig Legat i Norge. Hans Navn
var Magister Stephanus ab urbe veteri (ɔ: Orvieto). Hensigten med hans
Sendelse er intetsteds angiven, og jeg skulde nærmest tro, at Stephanus
kun har været en Legat af ganske underordnet Rang, ingen legatus a
latere og allermindst at sammenligne med de store Legater, vor Historie
kjender i Nicolaus Brekespere og Vilhelm af Sabina. Jeg er tilbøielig
til at antage, at Stephanus egentlig kun reiste om for at samle Penge
til den haardt betrængte Alexander III, der længe havde opholdt sig
og fremdeles levede i Landflygtighed i Frankrige, hvorfra han først i
Slutningen af 1165 kunde vende hjem til Rom. Har Legaten imidlertid
kunnet øve nogen politisk Indflydelse, da har denne selvfølgelig
ene været anvendt i den af Paven yndede Eysteins Interesse.
Kroningen fandt, som bekjendt, Sted 1164 i Bergen og ifølge de
nyeste Undersøgelser sandsynligvis ved Paasketid. Samtlige norske
Biskopper saavelsom Legaten vare tilstede ligesom de verdslige
Høvdinger, Lendermændene, og Gulathinget, hvis regelmæssige Samlingstid
var Thorsdag i Paaskeugen, var vistnok samtidig indkaldt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
