Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - II. Eystein (Augustinus) † 1188
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eystein stod nu paa sin Magts Høide, og i de nærmeste Aar har
han vistnok udfoldet en rig og udstrakt Virksomhed og vistnok ikke
anet, at han skulde opleve saadanne Gjenvordigheder, som han siden
maatte døie.
Han har troet sig stærk nok til at skabe en ensidig geistlig
Lovgivning paa Grundlag af den canoniske Ret, hvis Studium netop
dengang ivrig begyndte at drives og for ikke lang Tid siden var bragt i
System ved Gratians Decretum. Han forfattede en saadan Lovbog,
der siden paaberaabtes af hans Eftermand Erik, men som nu er tabt;
den kaldtes Gullfjøðr. Men det er dog ikke rimeligt, at denne Lov
selv under en saa svag Konge, som Magnus Erlingssøn, nogensinde
har fundet formelig Anerkjendelse fra Statens Side.[1]
Medens vi ikke høre noget om Eysteins Forhold til sit egentlige
Domcapitel, erfare vi derimod, at han interesserede sig meget for det
Convent af regulære Kanniker, som, uden Tvivl stiftet af ham,
fremstod paa Elgeseter (sancta sedes) paa den anden Side af Nidelven.
Derhen flyttede han den gamle, af Harald Haarderaade anlagte
Mariakirke. 1182 var Klosteret ifølge Sverres Saga i fuld Stand, men da
Eystein, som det vil sees, i hele Tiden fra 1179 til 1183 var borte fra
sit Sæde, er det tydeligt, at Anlægget har fundet Sted flere Aar
tidligere. At flere Thrøndere, som nedenfor skal anføres, have opholdt sig
i St. Victors Kloster for regulære Augustinere i Paris, gjør det efter
min Mening ret sandsynligt, at Tanken om Elgeseters Anlæg staar
i Forbindelse hermed, og at St. Victor har været det norske Convents
Forbillede.
Med Pave Alexander III vedligeholdt han Forbindelsen. Et
Brev af denne, hvori Eystein kaldes Legat, have vi omtalt. Et andet,
desværre udateret, kjendes i Uddrag. Det gaar ud paa at, da Norge
ikke er meget frugtbart og for en væsentlig Del maa søge sin Næring
fra Havet, men Fiskerierne have givet usædvanlig ringe Udbytte,
skal det være Almuen tilladt paa Søndage og andre Festdage, dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
