Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - II. Eystein (Augustinus) † 1188
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Erling og Magnus havde givet sit Samtykke, hvilket de kun
modstræbende gave. Eystein derimod satte stor Pris paa Thorlak, og denne
saa igjen op til ham. Han søgte at ligne sin Ordinator i ydre Optræden
og „lod stedse sine Klæder sy efter Eysteins“[1].
Men dengang dette foregik, var allerede den Mand fremtraadt
paa Skuepladsen, der ei alene skulde kuldkaste Eysteins kirkepolitiske
Verk, men give Norge en helt ny Skikkelse. Sverres Optræden maatte
fra første Færd af være en Protest mod, hvad der var skeet 1164.
Som Thronprætendent kunde han alene blive mulig „efter den gamle
Landslov“, og efter den var det da ogsaa, at han lod sig hylde paa
Ørething 1177. Sagaen omtaler ikke Eystein ved den Leilighed, og
det falder vanskeligt at tro andet, end at han maa have været
fraværende fra Byen. Ørkesløs Tilskuer ved en saadan Begivenhed kan
han nemlig ikke let have været.
Under den følgende Kamp forekommer han desto oftere, og han
undlod ikke, som naturligt var, ved alle Midler at virke mod Sverre.
Denne spottede selv siden over, at Erkebiskoppen og andre lærde Mænd
ofte havde sagt, at alle de Mænds Sjæle, der strede for Kong Magnus
og lode sit Liv derved, skulde være i Paradis, førend deres Blod endnu
var blevet koldt her paa Jorden. Da Sverre i 1178 for anden Gang fra
Jemteland kom til Norge, lod Erkebispen sit Langskib og sine Huuskarle
bistaa Bymændene for at hindre Birkebeinernes Landgang. Det var
Erkebispens Styrke, som her afgjorde Kampen, saaledes at Sverre kun
med Nød slap bort med Livet, hvilket Kongen heller ikke glemte,
men siden drog frem under sit Sammenstød med Eysteins Eftermand.
I det næste Aar (1179) lod Erling Jarl Erkebiskoppen drage til Bergen
for at værge denne Del af Landet, medens han selv med Kongen drog
til Nidaros, hvor han fandt Døden paa Kalvskindet. Da nu Magnus
efter Nederlaget kom til Bergen, trøstede Eystein ham over Faderens
Død, idet han fremhævede, at denne paa Grund af sit Overmod ikke
havde været afholdt, medens Kongen selv var elsket af alle.
Den følgende Vinter (1179—1180), da Sverre havde Magten i
Thrøndelagen, har Eystein maattet tilbringe i Bergen, men da Magnus
om Vaaren rustede sig for at forsøge en ny Kamp nordpaa, ledsagede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
