- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
21

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - II. Eystein (Augustinus) † 1188

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Opgivelse af den i 1161 vedtagne Statsforandring. Eystein var den
slagne Mand. Paa den anden Side er det rimeligt, at Kongen har ladet
ham indtil videre beholde sine Rettigheder, saaledes som de havde været
under Magnus, thi det er først efter Eysteins Død, under Erik, at
Striden om disse begynder. Endnu havde Sverre ikke naaet en saa sikker
Magtstilling, at han kunde tænke paa fuldt ud at udnytte sin Seir.

Eystein kunde altsaa drage til sit Sæde igjen, men for Resten af
hans Liv ere Kilderne sparsomme. At han i sine sidste Aar har „været
optagen af sit Livs Storverk, Udvidelsen af Throndhjems Domkirke“,
har en nyere Forfatter udtalt som en given Sag[1] og det kan vel være
muligt. Sverre selv synes ogsaa at have næret Interesse for dette
Bygverk, da han ifølge Sagaen lod Eysteins Eftermand høre, at
Erkestolens Indtægter heller burde anvendes paa Domkirken end til at holde
Hird og væbnede Mænd. Et Pavebrev fra Lucius III (Verona, Mai
1185) til Erkebiskoppen af Hamburg omtaler, at Paven har undladt at
indkalde for sig de ulydige Biskopper i Danmark, Sverige og Norge
paa Grund af de krigerske Forholde i disse Lande.[2] Hvad hermed
menes er neppe ganske klart.

Med temmelig Sikkerhed kunne vi derimod til disse Eysteins sidste
Aar henføre Anlægget af en ny klosterlig Stiftelse, som, skjønt
beliggende langt udenfor Erkestiftets Grændser, dog skylder Erkebispen sin
Tilblivelse og senere vedblev at staa under hans Eftermænds specielle
Overhøihed. Sigurd Jorsalfarer havde i det af ham saa høit elskede
Kongehelle anlagt et Kastel og indenfor dette en Kirke, som derfor
kaldtes Kastalakyrkja. Kirken blev nedbrændt af Venderne ved det
bekjendte Overfald 1135, men maa være fornyet. Nu oprettede Eystein
her et Convent for regulære Augustinere, ganske i Lighed med det
allerede i Elgeseter stiftede. Om Tiden, naar dette fandt Sted, har
man været i Uvished[3], men et Pavebrev[4] fra Urban III’s Tid
(1185—1187) viser, at denne Pave har tilladt Eystein og hans „delegatus G.“ at




[1] A. C. Bang, Den norske Kirkes Historie under Catholicismen, 100.
[2] Jaffé, Reg. Pontiff. 2 ed. II 489.
[3] Saaledes Lange, De norske Klostres Hist. 2. Udg. 480.
[4] Jaffé, Reg. Pontiff. 2 ed. II 511 (No. 15750). Heraf sees, at Brevet No.
2 i Dipl. Norv. VI, der af Udgiverne er henført til Tiden 1178—1184, maa være
af yngre Datum.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free